Det er jo en betinget refleks hos mig, at jeg altid gerne vil have det jeg ikke kan få. Det er der faktisk ikke noget nyt i. Men det plejer jo ikke at være by-basis-ting jeg ikke kan få, og her tænker jeg specielt på mad. Specifikt på sushi.
Jeg har så absurd, mega meget lyst til sushi! Bare en lille maki. Bare en lille en.
Men det der… Læs mere | 15 Kommentarer
Jeg ville ønske, at jeg aldrig havde fået den fikse idé. Jeg ville ønske, at jeg bare havde spist det der stykke franskbrød uden at stoppe op og tænke nærmere over det.
For, once you melt the cheese you don’t go back!
Først lavede jeg den lidt mere “slanke” version, hvor jeg bare kastede ost, måske lidt smør, ind i mellem to skiver brød og smed det i ovnen Læs mere | 5 Kommentarer
Jeg er blond og blå-øjet, og har nok af den grund aldrig prøvet at blive generet bare på grund af mit udseende, min race, min seksuelle orientering, min livsstil eller hvad der nu kan tricke folk. Der er aldrig nogen der har råbt ubehagelige ting efter mig – andet end danske, forsmåede, leverpostejs-mænd som en sjælden gang i mellem får trang til at kalde mig (og andre danske kvinder) luder Læs mere | 4 Kommentarer
Når man får smækket hvad der føles som et kvart ton metal i kæften, men som i virkeligheden bare er en indvendig bøjle, opdager man, at man er omringet af velmenende løgnere.
Først forsikrede alle mig om, at man stort set ikke kunne høre at jeg havde fået bøjle på, selvom jeg jo selv kunne høre hvordan især mine s’er var helt retarderede. En uge efter melder hele banden Læs mere | 2 Kommentarer
Du kan trutte mig på maven, du kan rulle mig i haven, du kan værsgo dyppe mig i iskoldt vand. Du kan kilde, du kan drille. Du kan skælde, du kan smælde. Du kan tage min bedste skovl, min bedste spand. Du kan rense mine ører, du kan sætte mig i bur.
- Er du klar til at få bøjlen på?, spurgte min tandlæge glad og entusiastisk.
- Nej Læs mere | 13 Kommentarer
Jeg har altid grinet hånligt hvert år ved juletid, når man læste den ene artikel efter den anden om folk der havde forædt sig i julemad. For hvor åndssvag kan man være? Jeg mener, at tæske sin egen krop så meget med mad kan jeg altså ikke have ondt af. De kunne jo bare lade være!
Så tog jeg til Sicilien, og allerede inden vi kom derned, kunne Læs mere | 6 Kommentarer