Jeg nægter at tro på, at jeg var den eneste der kiggede ud af vinduet i morges og overvejede at opfinde en sygdom for at blive under dynen. For det dér der blæste forbi udenfor vinduet kunne jo ikke artsbestemmes; var det regn? Var det sne? Var det mandagsstraf?
Så jeg mærkede virkelig efter i kroppen, og helt ind i sindet for at se om jeg var klar