RIP Preben
Så skete der det, at jeg kom hjem til mine forældre i går – og pludselig står dette på spisebordet som aftensmad: Læs mere | 10 Kommentarer
Tagged: irma
Mit liv som ejendomsmægler
Efter at have tilbragt fem timer i en konstant hvislende vind omkring mit skrivebord, som i hvert fald føltes som om den kunne være Ulla Terkelsen værdig (hun rapporterer jo bedst i stærk sidevind), og med bonus som at sidde og fryse, på trods af flere lag uld, gav jeg tilsidst op.
Fra opkaldet fra min ejendomsmægler som aflyste dagens fremvisning kom, til jeg havde lukket computeren ned, for Læs mere | 2 Kommentarer
2 kviste timian, my ass!
Der er så mange grunde til at jeg ikke laver mad. Nummer et på listen er klart at jeg ikke gider. Men nu har jeg i en uge haft sindssyg meget lyst til ratatouille – en ret der, i mit barndomshjem, havde sin sejrsgang i 80erne, og senere bare døde hen.
Man skulle tro det var nemt, men det er det bare overhovedet ikke! For der er INGEN opskrifter Læs mere | 14 Kommentarer
Kollektiv off dag
Indtil videre er jeg rimelig uimponeret af 2012. Et år der starter med mandag d. 2. januar skal virkelig tage sig sammen, før jeg finder ja-hatten frem.
For når selvsamme mandag d. 2. januar starter ud med først turbo-oprydning om natten, fordi nogle overfriske mennesker gerne ville se på lejligheden i dag, og fortsættes af turbo-oprydning om morgenen inden arbejde, for lige at få det sidste med, kun bliver Læs mere | 4 Kommentarer
How to impress a hipster-boy
Lige inden jeg forlod arbejde, havde jeg overhørt en kollega tale om noget med aftensmad. Det var der sådan set ikke noget odiøst i. Heller ikke, at jeg egentlig ikke havde noget brugbart derhjemme. Men det var til gengæld viden om at køleskabet var tomt, lagt sammen med, at jeg skulle slæbe (endnu flere) julegaver inklusiv julegave til undertegnede hjem fra arbejde.
Julegaven fra arbejde er seks flasker vin Læs mere | 5 Kommentarer
Smil – det smitter
Det er sjældent at jeg er særlig næstekærlig, hvis jeg selv er i råddent humør, og dem jeg bør være næstekærlige overfor er fremmede. Faktisk beskæftiger jeg mig så lidt som muligt med fremmede mennesker – næstekærlighed eller ej.
Men midt i mit eget dårlige humør, midt i Irma, midt i rush hour, hvor jeg selv syntes jeg havde krav på titlen som Maks Ynkelig, blev jeg trumfet. Af Læs mere | 5 Kommentarer
Ferie er roden til alt ondt
Der er det med ferie, at det slutter på et tidspunkt. Så efter to dage ude af ferien, er jeg begyndt at komme i tvivl om hvorvidt ferie egentlig er en god idé – altså medmindre man gør det permanent. For da vækkeruret ringede mandag morgen, var det stort set synkront med at jeg var kommet i det helt rigtige ferietilstand. Dette gjorde det ret svært at a) komme op Læs mere | 7 Kommentarer