For to uger siden blev min cykel stjålet. I dag stod den på sin plads igen. Jeg håber ikke det er DF jeg skal takke, men jeg kunne fandme godt tænke mig at vide, hvor den føjtet rundt henne de sidste to uger.
I adskillige minutter stod jeg nede ved cykelstativet og kiggede skiftevis fra den cykel jeg lige havde parkeret (det gamle vrag som var blevet Læs mere | 8 Kommentarer
Ja, jeg ved det er en heftig påstand jeg drister mig til i min overskrift, og de fleste tænker vel, at jeg ikke aner en hujende fis om det. For hvorfor skulle jeg, fremfor alle mulige andre nørder med bedre kildenetværk, vide lige præcis hvornår iPhone 5 kommer? Specielt nu, hvor Mr. Jobs for ikke lang tid siden, prøvede at dræbe alle rygter om en ny iPhone 5.
Det Læs mere | 7 Kommentarer
Det tog mig mellem 20 og 30 minutter i morges at konstatere, at min cykel var blevet hugget. Først efter at have gået gaden på den ene og den anden side, husket efter om jeg nu virkelig stillede den her i fredags, og konstateret at det havde jeg, gik realiteterne op for mig. Den var væk. Verschwunden. Gone. Disparu. Kadonnut. Yox.
Det tog mig derefter et nanosekund at blive rasende Læs mere | 15 Kommentarer
… man ikke er ædru før mandag morgen
… man har en svag erindring om at være cyklet ind i en parkeret bil, og at der efterfølgende var en mand der råbte efter, at det måske var en god idé at trække hjem, men at man ignorerede det for hårdt, fordi man var så fuld og træt, at tanken om at gå hjem simpelthen ikke kunne overskues
… man vågner Læs mere
Så vender man ryggen til en lille uges tid, og så har du fandme indgået ægteskab med Blæsten fra Helvede. Altså uden at sige det til nogen, så man lige nåede at blive helt glad, forårskåd og sommer-tipsy da man kom ned på gaden i morges og skulle cykle på arbejde – lige indtil man havde cyklet tre centimeter og ikke havde mere luft i lungerne fordi “modvind” åbenbart har fået Læs mere
Jeg er ikke angst for særlig mange ting (hvis man ser bort fra svaner, heste, parforhold, ligusterhække og gøgl), men i dag gik det op for mig, at jeg lider af decideret paraply-angst. For det er som om, at de mennesker der går med paraplyer enten tror at de lever i deres egen lille verden under paraplyen, som om den var en sølvpapirshat, eller også er de bare direkte motorik-spassere Læs mere | 11 Kommentarer
Hele denne dag har bare været pro forma. Det var helt pro forma at jeg overhovedet stod op i morges, at jeg smed makeup i hovedet, satte håret (sådan da) og tog pænt tøj på. For hvis ikke det var fordi der stod Torsdag i kalenderen, og at jeg derfor skulle på arbejde, så var jeg blevet under dynen. For det har bare været en af de dage.
En Læs mere | 5 Kommentarer