Tagged: bror

Det oplagte valg

Vi går allesammen efter at være en bestemt type i omgangskredsen, og nogen går sikkert efter at være den der er god til værktøj, som man altid kan ringe til, hvis man står med et hul i væggen og har brug for hjælp.

Det er ikke den type jeg er, eller går efter at være, og derfor er det meget meget sjældent at jeg får opringninger om hjælp til Læs mere | 8 Kommentarer

Farvel bror, det var rart at kende dig

Jeg talte med min bror idag – og det var vel første gang i omkring tusind år. Til mit eget meget vage forsvar, så havde jeg faktisk tænkt på at ringe til ham den sidste uges tid. Men var ligesom kommet fra det hver gang.

Idag lykkedes det os så at tale sammen (efter en del ubesvarede opkald begge veje), og man véd bare at der er gået for Læs mere | 5 Kommentarer

Oh brother…

Hvis der er nogen der kan tænde mig helt af, så er det min bror. Jeg kan høre det lige med det samme, om han er i belastende humør når han ringer, eller om han er bare marginalt normal. For det meste er han belastende. Og kombinationen af mig, der måske er lidt irriteret, og ham der er belastende er en ligning hvor resultatet er givet på forhånd, værende besværliggørelse Læs mere | 10 Kommentarer

Inkompatibel familie

Min bror ringede klokken halv et, og jeg registrerede det kun fordi min mave pludselig vibrerede. Jeg ved ikke rigtig hvordan min telefon havde fundet vej under dynen, men jeg antager at vi har ligget i ske hele natten, måske kun den halve – men man må jo tage hvad man kan få.

Jeg orkede ikke at tage den; det lugtede af at jeg skulle ud i solen og Læs mere | 2 Kommentarer

Det blev et barn

Så blev hun født, den lille pige, som gør mig til faster. Og pludselig var jeg sat i et nyt dilemma.
For mens vi alle havde heppet på at fødslen skulle overståes, glemte jeg alt om min angst for små børn. For nu var hun ude, og så skal man jo besøge dem. Det er ikke fordi jeg ikke kan lide at være i nærheden af børn (med mindre de Læs mere | 2 Kommentarer

Fri mig for babyklubben!

Jeg havde et sammenstød idag med min bror, og jeg nægtede simpelthen at bøje mig denne gang, hvilket resulterede i at jeg udvandrede. Ikke særlig modent, medgiver jeg, men jeg kunne bare ikke ha’ at han sad og talte ned til mig som om jeg var en retarderet fem-årig:

- CG, du må jo forstå at det er en stor omvæltning og at jeg bliver bombarderet med nye ting

Siger du jeg er fed?!

Så returnerede Brormand mit opkald – kun 18 dage efter jeg havde ringet til ham.

- Jeg hører du er sur på mig? startede han samtalen med.
- Nej, hvem siger det?
- Det vil jeg da ikke sige!
- Så kan du jo ikke bare sige sådan noget…
- Jo….
- Nej….
- Jo….
- Nej…

Lidt senere:
- Jeg hører du skal til Stockholm?
- Ja Læs mere | 4 Kommentarer