Stik mig en Adonis!

Når jeg tænker over det, virker det tit som om mændene er mere bange for ikke at leve op til hvad kvinderne vil have, end omvendt. Og hvor mændene er mere afklarede med hvad de vil have; om det skal være en storbarmet blondine, en smuk rødhåret i powersuit eller bare en der er god til at lave mad, så ved vi kvinder sjældent hvad vi vil have.

Måske er det netop derfor, fordi vi kvinder ikke kan svare på spørgsmålet, at myten om at vi vil have en Adonis og en trofæ-mand er opstået blandt mænd, og at de derfor opfører sig så mærkeligt for at leve op til noget de ikke ved hvad er.

Jeg ved jo heller ikke rigtig hvad jeg vil have, for min drømmemand på papiret har aldrig været ham jeg har kysset på, og således har jeg gang på gang siddet og kigget på ham jeg var forelsket i, og kigget ned på papiret med drømmemanden, og febrilsk prøvet at finde kongruens i tingene.

Men jeg har aldrig været forelsket i min drømmemand på papiret, til gengæld har jeg været forelsket i en række mænd, der næsten ikke kunne komme længere væk fra idealet.
Og forvirret har jeg prøvet at finde rationelle løsninger på hvorfor ham den lille tykke dværg i sofaen ikke ligner Johnny Depp noget mere. Men det er svært at forklare, andet end at jeg åbenbart ikke selv ved hvilken slags mand jeg vil have.

Når jeg ser rundt på de kvinder jeg kender, er det heller ikke hverken Brett Anderson, George Clooney eller Robbie Williams de sidder og fletter fingre med. Måske har der været nogle kopier af dem i fortiden, men de er blevet losset ud – for trofæ-mænd er ikke sjove i det lange løb, da de jo sjældent er andet end pretty boys.

Så som kvinde er det lidt svært at forstå hvorfor mændene kan være så usikre på om vi kvinder vil have dem, når empirien viser, at vi foretrækker det meste, og i virkeligheden bare gerne vil have en relativt normal mand.

Og en relativt normal mand behøver ikke være lig med den høje, smukke Adonis – og faktisk bliver det altid lidt akavet når man møder en mand, der næsten har fået sig selv bildt ind, at han er det, selvom han er så langt fra Adonis som man kan komme.

For Adonis var jo bare en pretty boy, og jeg er sikker på at han ikke kunne sætte hylder op, skifte dæk eller bare være en mand – og jeg er også ret sikker på at ham Adonis pretty face ikke havde megen humor.

Så hvis vi skulle bruge vores liv sammen med en trofæ-mand som Adonis, ville det formentlig blive meget langt, meget kedeligt og meget intetsigende.

Hvorfor tror mænd, at kvinder foretrækker Adoniser og trofæ-mænd?