Manden, kvinde, bilen og kortet

Kvinder kan ikke køre bil. Så er det sagt, og jeg mener det faktisk. Det er ikke bare en myte, men faktisk en sandhed, som gælder de fleste kvinder.

Det gælder naturligvis ikke mig; jeg kører virkelig godt, og er mega sej til at parallelparkere og alt det der. Men jeg må desværre indrømme, at når jeg ser en dårlig bilist, er det de fleste gange en af mine medsøstre – eller en gammel mand.

Jeg ved ikke hvorfor de fleste kvinder er så dårlige til at køre bil, men det er de, og de burde lade være. De fleste kvinder burde blive på passagersædet og læse kort – for det er noget vi er særdeles gode til, selvom myten siger, at kvinder ikke kan læse kort, men at mænd godt kan.
Men faktum er, mænd ikke kan læse kort. Deres hedengangne spejderlære om nord og syd og sol og måne forsvandt vist da de kom i puberteten – eller i hvert fald inden de mødte os.

Af grunde jeg ikke kender, lader vi altid mændene prøve inden vi selv tager over. Desværre lader vi dem gå linen så meget ud, at vi ender med at stå et skummelt sted i Østlondon i stedet for at være der hvor vi burde være, faktisk Vestlondon. Og så bliver det altid en meget fjendtlig overtagelse vi laver, når vi med skinger stemme proklamere at de har tabt, og at vi nu tager styringen.  Og mens manden bliver stille og sur, vel fordi han har fejlet med kortet igen, så guider vi os tilbage på rette spor, lige så hurtigt som de gik forkert.

Jeg kan godt se, at mændene føler sig kastreret når vi laver den fjendtlige overtagelse, men det er jo ikke noget personligt; jeg ville bare ikke dø den dag i London, hvilket der var god chance for – eller som minimum blive røvet og stukket ned.

Om det er de gamle jagtinstinkter der er skyld i mænds stolthed med deres kort, og også derfor de nægter at spørge om vej, ved jeg ikke. Men jeg ved, at det er meget træls ikke at være hvor man skal være, stort set hver eneste gang mændene skal lege guider. Og de burde altså snart indse, at deres hjerne ikke er indrettet til at overskue komplekse kort, som de jo må være i deres hjerner, for hvordan skulle det ellers ske at de styrer os nærmest udenfor kortet gang på gang?

Men fair skal være fair; hvis mændene overgiver sig, indrømmer deres mangelfulde kort-egenskaber, og afgiver kortet, burde kvinderne (de fleste af dem) vel også indrømme at de ikke er egnede til at køre bil, og aflevere kørekortet tilbage.

Personligt ville jeg være ked af at skulle aflevere mit kørekort, da jeg jo er en af de få kvinder der rent faktisk kan køre bil – men på den anden side, vil jeg jo aldrig mere skulle stå et skummelt sted i Østlondon og frygte for mit liv. Så måske det ville være et godt bytte alligevel…

Er det en myte at kvinder ikke kan køre bil, og at mænd ikke kan læse kort?