Definitionen af Den Lykkelige Slutning

Det hele kan til tider godt blive lidt skingert, når vi single kvinder omkring de 30 taler om fremtiden, og hvad den bringer, og når vi sidder og forsikrer hinanden om, at det hele ender lykkeligt, for det siger myten jo at det gør.

Måske bliver stemmen skinger fordi vi reelt ikke er sikre på, at vi bliver en del af myten om den lykkelige slutning. Samme myte som indeholder mand og barn, og kærlighed og lykke – og ærlig talt, så er vi single kvinder jo ikke de bedste til at missionere for den sag, vores civilstatus taget i betragtning.

Men på den anden side, så hører vi jo samme smøre fra vores veninder i forhold som pipper op om ”At når jeg kan finde en, så kan du jo også!” – og man sidder stille og tænker, at det har hun jo virkelig ret i, for kvinde er jo kvinde værst. Men man tænker også, at man ikke vil gå lige så meget på kompromis som hun ser ud til at have gjort.

Problemet er bare, at mens vi sidder og er skingre, og mens vi sidder og ’bag-tænker’ veninden, så er der ingen af os der har taget stilling til hvad lykkelig slutning er.

Teoretisk set kunne en lykkelig slutning for mig lige så godt være, at jeg dør af hjertestop i sengen med George Clooney, som at jeg sidder bag ligusterhækken med 2,4 barn. Jeg har jo ikke prøvet nogen af delene, men har alligevel store meninger om begge dele. Førstnævnte er fantastisk, sidstnævnte er lig med fængsel.

Alligevel er det sidstnævnte jeg aspirer efter, for det er det der er blevet defineret som en lykkelig slutning i den store myte om mennesket og kærligheden.

For vi sidder og er så bange for at vi ikke når det, at vi ikke finder lykken, og at vi ender alene og ensomme, og at det kun er guldfisken der opdager når vi falder om derhjemme. Så for ikke at dø foran en guldfisk, går vi efter den sikre model, hvor prisen er et slot af ligusterhække.

Jeg medgiver at modellen med ligusterhækken er den der er blevet afprøvet flest gange, hvor folk påstår at det er der de har fundet lykke, og at det omvendt er et fåtal der har ligget i George Clooneys seng – men jeg er villig til at afprøve begge dele, så vi får lidt mere data på bordet.

For jeg nægter at være paria i dagens samfund, bare fordi jeg ikke er så heldig at finde en jeg kan bygge et slot af ligusterhække med – eller hvis jeg bare ikke gider, fordi jeg kan føle mig lykkelig, uden mytens klamme hånd på min skulder.

Er det en myte at alting ender lykkeligt? Eller er det noget som mennesket fortæller igen og igen, fordi vi er bange for fremtiden?