Manden med følelserne

Der findes ikke noget bedre end at være offer for en forelsket mand. Der er jo næsten ingen grænser for deres forelskede galskab. For når mænd virkelig er forelsket bliver deres kurmageri taget til et helt nyt niveau, hvor de bygger lyserøde luftkasteller af forelskelse.

Når mændene er forelskede og virkelig folder sig ud, så er det svært at sige nej.
For hvem kan sige nej til en mand der sender blomster? Hvem kan sige nej til en mand der sender kage? Hvem kan sige nej til en mand der bestiller mad til en, når han ikke selv kan være der til at kokkerere?

Det virker som om der næsten ingen grænser er for hvad de kan finde på, og man forventer næsten at finde ham stående nede på gaden og synge serenader under vinduet. Heldigvis afholder de sig for det meste fra serenaderne, hvilket også ville have været lidt i overkanten.

Selvom en mand engang sagde til mig: ”Hvis vi er interesserede, så står vi nede foran vinduet og synger serenader indtil I overgiver jer!” – og så hørte jeg aldrig mere fra ham.

Det er skønt at være midtpunkt for en forelsket mand, men problemet er bare, at det altid kommer meget pludseligt. At det sker uden noget varsel. Så vi får sjældent en chance for at kunne følge med – og lige så hurtigt det er kommet, lige så hurtigt forsvinder det igen.

For når vi endelig kan få et ord indført, så er det for sent, og den forelskede mand er ikke længere forelsket. Så har han slukket for følelserne, og så kan man stå der med alle sine lyserøde luftkasteller, blomster og kager, og føle sig en lille smule snydt – for bare fordi han kan slukke for følelserne, og vi ikke kan.

Mænds evne til at håndtere deres følelser er virkelig beundringsværdig. De finder ud af fra den ene dag til den anden, om de er forelskede, og hvis de ikke er, så skrider de. De ordner kærestesorgerne henover en bytur med en ny scoring, og hvis eks-kæresten ringer for meget med sine følelser, så skifter de bare nummer.

Detaljer er noget kvinderne må ligge og rode med – og at vi ligger blæst omkuld derhjemme fordi sådan en mand har været forbi vores liv, vidner jo bare om at vi ikke er lige så meget i kontakt med vores følelser som de er.

Mænd der lokker kvinder ind i forelskelser, for derefter at skride – bare fordi de har evnen til at distrahere nok, burde straffes med at læse al den femi-litteratur der findes i verden, mens Aretha Franklin skriger ”Respect” ind i deres øre. På repeat one.

Lyver mænd om deres følelser, eller kan de virkelig tænde og slukke for dem efter forgodtbefindende?