Kvinde er kvinde værst

Kvinder bryster sig af at være næstekærlige, empatiske, omsorgsfulde og kan næsten prale af, at de ikke sætter sig selv først.
Vi går endda på gaden under parolen ”Der findes et særligt sted i helvede for kvinder, som ikke hjælper andre kvinder!”

Og det kan også være rigtig nok i mange sammenhænge – bare ikke når vi er sammen med andre kvinder. Vi vil være den smukkeste i veninde-flokken, den klogeste og den bedste, vi vil have det pæneste hår, den flotteste krop og det bedste tøj.

Så vi fortæller ikke veninden, at bukserne får hendes røv til at ligne en ladeport eller at blusen får hende til at se gravid ud, for så ødelægger vi det for os selv, og så kan vi ikke tage os bedst ud i sammenligningen – for det er netop i sammenligningen at vi er ondest.

Det er jo ikke for mændenes skyld at vi bruger timer foran spejlet på at lægge den perfekte makeup og finde det bedste tøj til en bytur – det er for at vi kan slå de andre kvinder i byen.
Og når vi har modtaget dræberblikke fra de andre piger i køen til toilettet, så ved vi at vi er godt på vej til at have vundet. Så er vi blevet kategoriseret som fjender, og så kan morskaben starte.

Det kan godt være mændene tror, at de er bedst til at føre krig – men ærlig talt så kan alle vel finde ud af at kaste en håndgranat? Derimod er krigen mellem kvinder på et så højt niveau, at mændene sjældent lægger mærke til det.

Vi fører en stille krig mod hinanden, hvor våben er stiletter, tøj og makeup, og smil, lattermildhed og begavelse – og alle kneb gælder. Den der vinder krigen er den smukkeste og bedste i alle kategorier, og præmien er den mand på baren, som alle kvinderne vil have – eller bare æren, hvis ikke man gider have manden.

Men vi kunne aldrig finde på at sige det højt. Vi slår det hen, og skyder skylden på de andre – for ingen af os vil jo afsløre os selv, som selvoptagede bitches.
Ingen kvinde vil nogensinde indrømme at de deltager aktivt i den krig, men faktum er, at alle gør det – og måske er det meget godt at vi holder hinanden lidt til ilden. For de helt store vindere i kvindekrigen må vel være mændene, som jo på grund af denne rivalisering, kan omgive sig med kvinder der vil være smukkest og bedst.

Er det en skrøne at kvinde er kvinde værst, og har det moderne samfund givet kvinder bedre ting at gå op i? Eller vil nogle basale ting altid forblive basale uanset udvikling og tid og sted?