Forelskede kvinder

Man siger forelskelse er en form for sindssyge, og nogen gange kan det også tage overhånd. For når kvinder er forelskede i mænd, der ikke giver dem meget igen, så bliver sindssygen taget til et helt andet og meget højere niveau.

Det er faktisk beundringsværdigt, at mændene bærer over med de forelskede kvinder, og ikke bare melder dem til politiet for chikane, for vi kan virkelig være træls.

Når vi vender tilbage til en normal sindstilstand, er vi taknemmelige for, at vores straffeattest ikke er blevet plettet af diverse ting. Som at vi ikke bare ringer én gang og lægger en besked, men ringer 40 gange og lægger 40 hysteriske beskeder – fordi klokken er tre om natten og vi står på Rådhuspladsen og synes vi er de mest fantastiske i hele verden.

Eller at der ikke står noget om dengang vi troppede op på hans arbejde, stinkende fulde og i højt humør, og selv syntes vi var lækre og uimodståelige.
Eller dengang vi i en brandert ringede til ham på arbejde, og truede med at ringe til hans chef, hvis han lagde på.

For slet ikke at tale om alle de sms’er og e-mails vi kan få komponeret i en sen nattetime, når vi intet har hørt fra ham i tre timer, og det ikke rigtig gik op for os, at han var til fodboldkamp med drengene. Og så når vi, på den mest dramatiske vis, at ville afslutte det hele, udråbe ham til skurken og os selv til engle – bare fordi vi er forelskede.

Når man sidder og tænker tilbage på sine bedrifter, og krymper sig ved tanken om hvad man rent faktisk har kunnet få sig selv til at gøre i kærlighedens navn, så er stolthed ikke det ord der falder en ind først. Og fordi man har opført sig så vanvittigt, er man også nødt til at gå bodsgang en gang i mellem – hos veninderne. Gud forbyde at vi skulle indrømme noget overfor mændene og tabe mere ansigt end vi allerede har gjort!

I stedet bliver det til et tilbagevendende emne veninder imellem, hvor vi vender de gamle pinlige historier, klapper hinanden på skuldrene i vished om at vi ikke er alene, og konkluderer at vi da trods alt aldrig har slået en mand ihjel i ren og skær forelskelse, som man jo også hører om at kvinder kan finde på. Og så tager vi lige et minut, hvor vi glæder os over, at vi måske har været vanvittigt forelskede, men at det ikke har taget overhånd på den helt dårlige måde.

Alligevel er det ret fantastisk at mændene sjældent holder vanviddet imod os.
For hvis vi skal være ærlige, så ville vi kvinder jo aldrig nogensinde tolerere samme opførsel fra mændenes side, og vi ville i hvert fald aldrig glemme at bruge de 40 hysteriske beskeder imod ham den dag det blev bekvemt.

Har kvinder lov til at få carte blanche til vanvittigheden i kærlighedens navn, eller bør god opførsel være hævet over alt?