Jagtsæsonen slutter aldrig

Når kærligheden ikke er der, bliver den noget af det mest vigtige. Således har jeg jagtet kærligheden steder hvor den burde være, og steder hvor den ikke burde være.
Jeg sidder stadig som single og er næsten 30, og har ikke andet end nogle skeletter i skabet og nogle eks-kærester i skuffen.

Jeg har nærlæst mit horoskop i håb om at finde en ledetråd, og jeg har taget alle de tests jeg kunne komme i nærheden af i damebladene. Og når det hele bare er tekstbaseret ser det jo fint ud. Jeg scorer altid højt i testene, og ifølge dem burde der jo ikke være noget til hinder for at jeg gik ned på gaden og mødte Mr. Right – hvilket mit horoskop også fortæller mig jævnligt.

Og når jeg taler med folk, synes deres svar på alle mine problemer altid at være, at jeg bare skal finde en kæreste. At mænd løser alle problemer. Jeg tror nu ikke at mænd kan løse ALLE mine problemer, men jeg er villig til at give det et forsøg, for uanset hvad vil jeg gerne se den parallelverden, hvor kærligheden angiveligt skulle flyde som mælk i gaderne.

Men jeg sidder stadig og kysser på de forkerte, og nogle gange kan man godt tænke, at spillet i virkeligheden går ud på at kysse flest muligt forkerte og så er præmien at man får lov til at kysse den rigtige.
Så kunne jeg bare godt tænke mig at vide, hvor mange man skal op på at have kysset før det udløser kærlighed? For jeg synes ærlig talt at jeg har kysset på en del, og på et tidspunkt løber vi jo også tør for singlemænd i byen.

Det kan godt være, at den ene kvindes affald er den anden kvindes guld, men når vi når op i alderen, så begynder vi at nå til et punkt hvor alle de gode er taget, og guldet er sparsomt, men affaldet overvældende.

Og så begynder man at tænke på sine ekser, for var der ikke engang en eller anden undersøgelse der viste, at man faktisk allerede havde nummeret på sin kommende mand kodet ind i telefonen?

Så man går sin telefonliste igennem, og de mænd der er på den, er enten gift eller ekser. Hvilket efterlader en med mulighederne at man enten skal være hende der ødelægger et ægteskab eller også skal man gå tilbage til en fuser.
Det er også i sådanne desperate stunder, at man glemmer alt om hvorfor manden gik fra drømmemand til ekskæreste, og pludselig har man kun gode minder om ham.

Og så konkluderer man at han nok var The One Who Got Away, så man sender ham en besked, og er helt overbevist over at han sidder og tænker på en. Som han plejede at gøre.
Lige indtil man får svaret ”Hvem er du?” – fordi det er lang tid siden, og han åbenbart ikke har gemt ens nummer.

Findes der nogen nem måde at finde kærligheden på?