Den Eneste Ene, Anden, Tredje

Når det kommer til kærlighed kommer ham Den Eneste Ene ret tit op og vende, også selvom han ofte er en ubekendt faktor i ligningen, men alligevel formår han at blive en konstant.

For vi holder hårdnakket fast i at han findes, ham Den Eneste Ene. Og når et forhold går i stykker, så bliver det hele kastet bort og arkiveret under ”IKKE Den Eneste Ene”, for det er som om der aldrig er nogen der har sat spørgsmålstegn ved om der virkelig kun er én. Den eneste som måske har set stort på det er Elizabeth Taylor, som har fundet 7 eneste ener, og endda givet en af dem to chancer.

Tanken om Den Eneste Ene er meget smuk, men hvad nu hvis der er en lang række af dem, og han ikke er så konstant som vi gerne vil gøre ham til i ligningen – vil det virkelig være så galt?

Jeg ved godt, at det vil ødelægge nogle lyserøde prinsessedrømme, men hvis man ser sig omkring, så er det måske ikke helt forkert. Skilsmisseprocenten er høj, og det kunne tyde på, at vi er ude i mere end én Eneste Ene.

Selvom vi måske gør Den Eneste Ene til en variabel i ligningen frem for en konstant, så vil risikoen for at man løber tør for Eneste Ener, altid være der, for man ved jo aldrig hvornår den sidste har været forbi ens liv.
Og jeg tænker at det er okay; at det er bedre at have haft syv gode mænd end én dårlig.

I virkeligheden handler det vel bare om, at nogen vil gå i front og blåstemple, at livet, for nogen, snarere er fyldt med mange Eneste Ener, og ikke kun en. At nogle mennesker virkelig er seriemonogame, og ikke livslangt monogame – og at kærligheden ikke bliver mindre eller dårligere af den grund.

At man ikke arkiverer de aflagte mænd (altså dem af dem som ikke var helt ueffen), som fejltagelser, men som Eneste Ener nr. 1, 2, 3 osv., så man måske kan undgå den bitterhed, og måske endda den skyldfølelse over at man har brugt en masse tid på en som ikke var Den Eneste Ene, som kan følge i kølvandet på et brud med en Eneste Ene.

Jeg ved at det er risky business at opgradere de mænd, som i første omgang blev arkiveret som fejltagelser, til Eneste Ener – for det kunne jo booste deres selvtillid unødvendigt. Alligevel tager jeg chancen og opgraderer to af dem fra skraldespanden til Eneste Ene og Eneste Anden – og håber, at jeg snart finder Den Eneste Tredje.

Er Den Eneste Ene en skrøne, og er mennesker snarere seriemonogame end livslangt monogame, eller findes ham Den Eneste Ene virkelig?