Ufine tricks der virker

Som kvinde får jeg tit stukket i skoen, at jeg har selektiv hørelse, og at jeg kun hører hvad jeg vil høre. Det synes jeg nu ikke rigtig passer. Derimod synes jeg mere at det er mændene der har selektiv hørelse – altså når de overhovedet hører efter.

For man kan jo fortælle mænd ting en milliard gange uden at det går ind – også selvom de selv spørger om det, og man pænt svarer dem. Således kan en samtale med en kæreste over en hel dag nærmest bare bestå af spørgsmålet om man har planer om aftenen, hvortil man svarer ja. Om og om igen.
Og når det så bliver aften kan de blive helt fornærmede over at man ikke havde fortalt dem at man havde andre planer, uagtet at man jo lige præcis havde gjort det.

Mænds attentionspan kan skræmmende tit rangere på guldfiskeniveau, og det samme kan deres evner til at forstå hvad der bliver sagt.
Eksempelvis har jeg mere end én gang oplevet at forsøge at lave simpel en aftale med en kæreste, som ikke var mere teknisk end at drikke kaffe i solen, hvorefter manden har slået op med mig, fordi jeg pludselig krævede for meget. Og så sidder man bagefter og tænker, at hvis kaffe er for meget at forlange, så ville det nok alligevel være blevet et svært forhold.

Efterfølgende har jeg fået kastet lys over sagen af andre mænd, som meget hurtigt har slået fast, at spørgsmålet om kaffe åbenbart tit kan blive opfattet som et frieri. Så når mændene hører ægteskabsspørgsmål i kaffe, er der ikke noget at sige til, at det kan være lidt op ad bakke.

Heldigvis er det ikke alle mænd der hører frierier i kaffe, og dem kan man så få en eller anden form for forhold til. Og det kan godt være at de opfatter ordet ’kaffe’ korrekt, men til gengæld er der så andre ord i deres ordforråd som er pist forsvundet.
Det er primært ord som støvsugning, opvask, vasketøj, rengøring og andet i den dur, og jeg er i tvivl om hvorvidt de simpelthen ikke forstår ordene eller om de slet ikke kan høre dem. Uanset hvad, så er det ikke noget de reagerer på – og dét er selektiv hørelse!

Når mændene praktiserer deres selektive hørelse, så er det at vi kvinder bliver tvunget ud på et skråplan, hvor vi slet ikke har lyst til at være: Så begynder vi at lyde som deres mor. Men hvem lyder ikke som en mor, når man for 117 gang beder en mand om at smide sine sure sokker i vasketøjskurven, og i øvrigt også vaske dem selv?

Problemet er bare, at vi kvinder vil for alt i verden undgå at lyde som mødre, så derfor vinder den selektive hørelse tit kampen. Men det er et ufint trick, og en ulige kamp, og mændene bør slå den fulde hørelse til. De er jo ikke børn, selvom de kan opføre sig sådan.

Hvorfor tyer mænd til ufine tricks som selektiv hørelse i parforhold?