I farezonen for gør-det-selv projekter

Mænd er vilde med powertools – og specielt mænd i forhold. Jeg ved ikke om det er fordi mænd i forhold, mere end single mænd, har nogle indre mande-idealer de skal leve op til, men som kvinde i et forhold til en mand med powertools kan det være ganske nervepirrende.

Måske er det bare mændenes måde at bygge rede på, når de fylder hjemmet op med elektriske ting, og det kan da også være ganske sødt – lige indtil at indretningen bliver tvang, og mere går efter at dække huller frem for hvor det ser pænest ud.

Jeg vil gerne have at hylderne hænger på væggen, og billederne ligeså. At køkkenbordet er i vatter og at reolen ikke falder ned over en, når man går forbi. Men der kan være lang vej til at få de simple ønsker opfyldt, for når mændene først går i gang med deres gør-det-selv projekter, så ved man aldrig hvornår det slutter – eller hvor hylden kommer til at hænge.

Det værste er, hvis man efterlader en mand alene hjemme i en weekend, og han pludselig får fikse idéer. For selvom det er fælles hjem, er det langt fra sikkert, at han lige drøfter det med den anden part. Og så kan man komme hjem til et hjem der ligner en byggeplads, bare fordi han endelig tog sig sammen til at sætte en hylde op, og samtidig fik 100 andre fikse idéer.

Som kvinde er det svært at håndtere. For man skal jo ikke skælde dem ud for at have sat hylden op (selvom den sidder langt fra hvor den skulle have siddet), og det er jo altid rart når manden viser lidt initiativ. Men omvendt ville man også bare gerne have været med på råd inden han begyndte at rive den væg ned, som vi jo bare havde talt sporadisk om.

Og så er der den del af det, som man aldrig må tale om: At mænd i virkeligheden ikke er så seje handy-mænd som de selv går og tror. At alt over at hænge en hylde op tit kræver hjælp fra venner eller professionelle. Men hvis vi nævner det, så nedgør vi hans mandighed, selvom den jo alligevel ikke er at finde i værktøjskassen – uanset hvor mange powertools der er at finde dernede.

Vi elsker mænd der er mænd, og som kan håndtere en hammer, men omvendt vil vi hellere undvære end at komme ud i de pinlige situationer, som det kan tangere til, når projekterne slår fejl og hjemmet ligner kaos.

Så vi kvinder lever i evig frygt for mændenes gør-det-selv projekter, og forsøger så godt vi kan at afværge dem. Men vi ved også at det bare er et spørgsmål om tid før vi skal leve med et halvfærdigt køkken og et nedrevet badeværelse – og at der altid går lang tid før de smider hammeren i værktøjskassen og indrømmer at de måske alligevel ikke var mænd nok til at ordne det selv.

Hvorfor skal mænd i forhold fylde hjemme op med powertools og lege håndværkere, selvom de ikke besidder de evner? Er det modvægt til kvindernes indretning, eller er det mere en biologisk trang de har til at bygge et hjem og beskytte familien?