Hvornår skal pastaen i?

Tit og ofte gør mødre deres højtelskede sønner en bjørnetjeneste ved at passe for godt på dem. For når de bliver voksne, flytter hjemmefra og finder en kæreste, så er det os andre der hænger på den overbeskyttede mand, som ikke kan finde ud af noget som helst.

Det er de mænd, som aldrig selv har vasket tøj, aldrig har købt ind og aldrig har gjort rent – og i de værste tilfælde flytter moren jo med når de flytter hjemmefra, og kommer jævnligt med mad, rent tøj og gør lige lejligheden ren.

Når man bliver forelsket i sådan en mand, så ender man eksempelvis med at stå i køkkenet og lave mad sammen, og modtage spørgsmålet ”Hvornår skal pastaen i?” (Når det vandet koger, spade…) – og så ved man, at man har fat i en af de hjælpeløse mænd.

Det er de samme hjælpeløse mænd, som kan se på en vasketøjskurv som om det er en raket der skal samles og de mangler manualen – og derfor vælger at vaske det hele random, på hvad maskinen nu end står på, og ender med en bunke lyserødt tøj, gerne et par størrelser for småt.

Jeg siger ikke, at alle vi kvinder bare vidste hvordan man skulle lave mad og vaske tøj da vi flyttede hjemmefra, men vi var da ikke mere hjælpeløse end at vi kunne finde ud af at ringe til en der havde svaret.

Hjælpeløse mænd er jo nærmest ikke mænd; de er små drenge der stadig holder deres mor i hånden – og det er altså ikke særlig sexet!

Og nu er det ikke de 18-årige fyre der lige er flyttet hjemmefra, som jeg taler om – for der er det jo helt ok at lave nogle svipsere som man lærer af. Jeg taler, helt alvorligt, om voksne mænd. Mænd på min egen alder, som stadig ikke har lært de basale ting i livet, fordi de har en mor der stadig gør alt for dem.

Desværre kan man dårligt nok bebrejde manden (barnet), for det er jo snarere hans mor, der for det meste også viser sig at være svigermoren fra helvede. For intet er godt nok til hendes lille dreng, og da slet ikke kvinden der tvinger ham til at koge sin pasta selv.

Og når man bliver forelsket i sådan en mand, så er det svært at opretholde forelskelsen når man finder ud af, at han bare søger en ny mor – og at man i øvrigt aldrig nogensinde kan leve op til den rigtige.

Nogle kvinder tager kampen med disse hjælpeløse mænd, og ikke mindst deres mødre – og jeg tager hatten af for dem. Jeg har aldrig kunne holde sådan noget ud mere end et par uger, for jeg mener at det er en kamp man aldrig kan vinde – med mindre man gerne vil være mor for en mand.

Er hjælpeløse mænd udenfor rækkevidde eller kan man lære en hjælpeløs mand at sortere vasketøj, koge pasta og løsrive sig fra sin mor?