Tavshed er guld, tale er diamanter

Mænd og kvinder har helt forskellige forhold til ord – altså de talte ord. For mens mænd holder mest af stilhed og tavshed, er kvinder store fans af at tale og kommunikere.

Vi elsker simpelthen at tale, snakke og sludre – og når mændene holder fodboldaften sammen og ikke ytrer andet end uforståelige ord når der scores, så sidder kvinderne sammen og taler og taler og taler.

Vi har efterhånden fundet ud af, at vi ikke kan få udfrielse for denne trang sammen med mændene – de forstår jo ikke ordene, og de synes ikke det er interessant, eller vigtigt for den sags skyld.

Så når der ikke er nogen mænd i sigte, åbnes der helt op for ordstrømmen, og det hele får frit løb. Henover en aften (og et par drinks…) kan vi tale nonstop om mænd og arbejde og mænd og politik og mænd og mode og sladder og mænd og sex og følelser og mad og mænd og fremtiden og mænd og børneopdragelse og mænd og boligindretning – hos de mænd man dater.

Og når man ser på det objektivt, kan man egentlig godt forstå at mændene og deres primitive hjerner har lidt svært ved at følge med – for emneskiftene er hurtige, ordene ligeså og vi er nådesløse hvis modtageren ikke er med.
Derfor er det godt at vi har hinanden, så vi kan dyrke vores ord-last, og mændene kan få fred.

Fra mændenes synspunkt er alle de ordvekslinger måske ret ligegyldige, men når de ikke har samme kærlighed til ordene, så er det formentlig bare svært for dem at forstå, at det er afstressende for os at tale så meget, og at det er hyggeligt at finde fællesskab i sladderen.

Og det kan måske virke ligegyldigt og nyttesløst at tale om hvordan manden man dater har indrettet sin bolig, eller uden mening at bruge tid på at dele sladder, og måske direkte underligt at vi rent faktisk deler vores tanker og følelser. Men vi kan ikke alle sammen være mænd, og finde fællesskab med andre, bare fordi vi sparker til en bold.

I accept af, at mændene finder os dybt åndssvage når vi gerne vil tale om tingene, lader vi være med at gøre det med dem – og hvis de vidste hvor meget vi undlader at tale med dem om, og tager den med veninderne i stedet, burde de måske være lidt mere taknemmelige, og ikke blive sure over at vi taler i telefon i  timevis eller kommer sent hjem fra en kaffe-aftale med veninderne.

Alternativet er jo, at vi skal tale følelser og alt det andet med dem – og det ved vi godt kommer til at ende grimt.

Bør mænd og kvinder tale mere sammen?