Det virtuelle æble

Dengang Internettet trådte sine barnesko, var det måske nok mest mændene der syntes det var et spændende fænomen – men nu, hvor Internettet er blevet voksent, så har kvinder i særdeleshed fundet en hemmelig last der.

For mens mændene intetanende stadig bare spiller online poker, kigger porno og måske er at finde på diverse kontaktsider, så har kvinderne kastet sig over at stalke dem. Og hvis mændene vidste, hvor mange af deres online fodspor vi finder og følger, så ville de nok tænke sig om en ekstra gang inden de tændte computeren.

Det første vi gør, når vi møder en fyr, er at tænde computeren og begynde disciplinen Cyberstalking. Og vi er virkelig gode til det; PET og CIA kan godt gå hjem og lægge sig. Allerede inden det første kys ved vi hvor de bor, hvad de laver, hvem de er i familie med, hvad deres interesser er, om deres karriere kører på skinner eller ej, om de har rabiate holdninger eller ej, og om de er til hund eller kat.

Der er næsten ingen grænser for hvad vi kan finde – altså med mindre vi ikke kan finde noget, fordi vi er løbet ind i en offline mand, hvilket straks bliver mistænkeliggjort, for det er da endnu mere suspekt at være offline end at være kriminel.

Det er jo ikke fordi det er ulovligt at gøre det, men det er nok lidt et skråplan at være ude på, for nogen gange sidder man jo med langt mere viden om en mand, end han selv har fortalt, og så skal man jo være god til at holde tingene adskilt for ikke at afsløre noget.

Men når man på den anden side gerne vil have lidt styr på tingene, og når mændene ikke selv er de bedste til at fortælle noget, så kan det være lidt for fristende ikke at tage sagen i egen hånd. Vi kvinder er jo alligevel dem får skylden for det meste, takket været Eva & Æblet, så hvorfor lade være, når kampen allerede blev tabt dengang i Paradiset?
Og når det alligevel er så nemt at tegne en profil ud fra et fornavn og et mobilnummer, eller måske bare en IP-adresse, så er det for fristende til at lade være.

I 2010 siger riskiksene i køkkenskuffen alligevel ikke så meget, som det nettet kan fortælle os. Så når man én gang har prøvet cyberstalking er det svært ikke at tage det til sig, for viden er jo magt, ikk’?

Så kan man altid diskutere hvor meget magt man får ved at vide hvor mange kampe manden har vundet i den lokale badmintonklub, eller om det rent faktisk kan bruges til noget, at han er aktiv i et debatforum omkring skak og fugle, eller om det er vigtigt at vide hvad han laver på Facebook, og om det virkelig er vigtigt for forholdet at vide, om han er til hund eller kat.

Er det okay at cyberstalke, eller skal man holde sig fra det?