Hvem?
The CityGirl blev 30 uden at hele verden faldt sammen, hvilket der ellers nærmest var lagt op til.
Siden sidst er hun blevet boligejer, og er nu den stolte ejer af Gældsfælden. Hun har ikke længere en guldfisk; Herman blev bortadopteret til Amager, og lever nu i et lykkeligt homo-forhold med Henning.
Hun er blevet så voksen at hun nu spiser laks med glæde, og faktisk er begyndt at bruge køkkenet en smule mere. Også fordi hun har fået en Italian Lover: Giovanni, som pt. er den eneste mand i hendes liv. Spørgsmålet er om man behøver andre, når Giovanni er en espressomaskine der altid står klar med en god kop mokka.
Og med tanke på alle de store ting der allerede er skemalagt for 2011 er det slet ikke sikkert at der bliver tid til andre mænd end Giovanni – men de er selvfølgelig velkomne til at komme ind i kampen.
__________________________________________________________________
Det er 2010, The CityGirl er blevet et år ældre – mere nøjagtigt 29 år.
Siden sidst har hun lært at spise sushi, og er næsten blevet afhængig af det. Hun har i et sært væddemål fået anskaffet sig en guldfisk: Herman (Fidel) som ser ud til aldrig at ville dø.
Hun har også opgivet at få finanskrisen til at makke ret, og har i stedet kastet sig ud i en kaskade af rejser for at flygte så meget som muligt fra den rådne virkelighed indtil det er hele er drevet over.
Endvidere har hun modvilligt erkendt, at hun må revidere visse mål her i livet, da de fleste delmål var sat ved de 30 år, og i en realistisk verden vil dette ikke være muligt at nå – eksempelvis at have født det første barn, hvis der skal være sådan et, inden hun bliver 30. Dette er nu udsat til ubestemt tid.
Hemmelige projekter er stadig en stor lidenskab, og når de endnu engang falder til jorden, er det meget belejligt at de netop er hemmelige, så man ikke behøver at tale om det. Men en ukuelig optimisme holder stadig nogle af projekterne igang med håb om at der på et (snart?) passende tidspunkt vil være hul igennem.
Forholdet til mænd, planter og Parkering København er stadig håbløst. Dog er hun ved at bløde op for de to førstnævnte, og har nu anskaffet sig en plante, og håber lidt på at der også følger en mand – for hvis planten kan overleve på matriklen burde en mand vel også kunne?
__________________________________________________________________
The CityGirl er nu blevet 28 og har stadig ikke fået fat i det walk-in-closet.
Hun har opgivet at få forhold til mænd, planter og Parkering København til at fungere, og er stadig håbløs i et køkken. Til gengæld har hun nu fået styr på sin økonomi, og kan (indtil videre) udleve sin bedre halvdel; sin indre shopaholic, med næsten god samvittighed.
Hun har fundet ud af at krøller klæder hende ualmindelig godt, at hendes kommende mand skal være pilot, at hun ikke kan flirte om morgenen og at der faktisk er lighedstegn mellem at være rødhåret og temperament.
Hun hader Frederiksberg, men elsker København og så mener hun, at det er en menneskeret at have så mange sko, at der ikke er tal på det.
Hun er stadig dybt afhængig af kaffe, Snickers, Chokofanter og Ragusa.
__________________________________________________________________
I sit 27ende år undrer The CityGirl sig over, hvorfor ord som budgetkonto, rynkecreme og køkken-elastikker ikke længere er fremmedord, hvordan det kan være at omverdenen helt seriøst forventer at man opfører sig voksent og hvorfor spørgsmål om mand og børn ikke længere er ment som en joke.
Selvom hun er fuldstændig håbløs på punkter som madlavning, oprydning, at tabe i spil og komme op til tiden – opvejes det af alle de andre ting, hvor hun er helt igennem fabulous!
Lige nu går hun og overvejer at lave køkkenet om til et walk-in closet, for det er jo nærmest et overflødigt rum pt. Den eneste grund til at det er der, er fordi det fulgte med lejligheden.
Den her blog er ret underholdende læsning – selv for en af det farlige køn. Gad vide om det er meningen…? Godt at se at I synes vi er ligeså svære at blive kloge på, som vi synes i er :)
Det her var så hvad der kom af at læse en god venindes blog –> et link til TheCityGirl
Glad for at du finder det underholdende, for man må jo prøve at få det bedste ud af det, når mysteriet forbliver uløst ;-)
Humor er jo den bedste kur mod det meste!
Kunne ikke være mere enig :)
Og hvad er der i øvrigt lige galt med Frederiksberg? Afslører muligvis min position her…
Du bliver nødt til at beholde dit køkken, der er altså ikke noget bedre end at lave god mad – og hvis du nu en dag finder en mand der vil lave det til dig, så går det ikke du har lavet det om til et klædeskab ;)
BTW – cool briller
Tak :-)
Og Frederiksberg… ja, det er en lang historie, men kort fortalt så står den bydel for alt det jeg hader – måske også fordi størstedelen af de fucked up mænd der har defileret forbi mit liv, har boet der. Så kan man jo ikke gøre andet end at hade den bydel….
Og køkkenet står stadig; det er sgu for besværligt at rive det ned, og nu har jeg jo også Giovanni som så kan få sit eget værelse derude ;-)
Hmm, ja jeg bord på Frederiksberg – vi bliver nok aldrig venner, kunne jo være jeg var et røvhul ;)
Nu falder min viden om din blog vist igennem… Hvem er Giovanni? En potteplante? En kat? En hjemløs du har forbarmet dig over?
Briller, og især markante briller, klæder ofte kvinder ret godt. Burde der være flere der opdagede :)
Giovanni er min nye espressomaskinen; ham jeg har udråbt til at kunne erstatte alle mænd fremover ;-)
Det gik han så lidt ned på, og har lige været til reparation…
Jeg ved godt, at det ikke er alle der bor på Frb. der er røvhuller – har trods alt venner der bor der. Men statistisk set er de fleste det… ;-)
Så Giovanni kan åbenbart ikke holde til de høje krav du stiller til “mændende” i dit liv ;)
Den her blog kan gå hen og blive en god overspringshandling på arbejdet.
Statistisk set er dem der bor på Vesterbro nogle tatoverede hippier/hipsters/junkier alle sammen :) Hov vent bor du overhovedet der? Eller er det bare noget jeg bilder mig ind…
Nej, det var åbenbart for meget forlangt at han bare skulle lave god kaffe og så ellers holde kæft.
Og ja, det er bare noget du bilder dig ind med Vesterbro – det er Nørrebro. Always Nørrebronx! ;-)
Stiller du samme krav til mændende? :)
Hmm, Nørrebro… der løb jeg tør for ammunition. Det er meget svært at sige noget negativt om at område der huser Skt. Hans torv, hvor jeg personligt har stavret rundt i mangt en brandert.
Der er endda en god chance for at du på et tidspunkt har stået på en bar på Nørrebro og et set en rask ung mand med hvad der kunne ligne øjentics – men hvad der i virkeligheden var et forsøg på flirt/kontakt ;)
Ja, stort set – plus/minus et par ting ;-)
Og ja, det kan meget vel være vi er stødt ind i hinanden i årenes løb; har også haft en hel del branderter her på Nørrebro..
Blev dine flødekartofler gode?:)
Movia/busser kan ødelægge enhver god intention om at komme hjem i tide..
Jo tak, de blev helt perfekte – og har nu flødekartofler til de næste 3 dage, eller noget i den dur ;-)
Det lyder godt :)
Anyway, har været hyggeligt at tale med dig – hvis du en dag overvinder din aversion mod at møde folk på nettet, så giver jeg en øl og en chocolademuffin på Torvet :)
God weekend
Jeg har ingen aversion mod at møde folk på nettet; jeg har en aversion mod frygtelige datingprofiler på nettet ;-)
God weekend i lige måde
Det vil jeg glæde mig til så :)
Jeg stod i dag i Netto med en stor bøtte Sanex og den var lige ved at komme med i kurven. Men – nej CG kan jo ikke li’ Sanex – og kan jeg overhoved selv det? Eller er det bare en vane, der hænger ved fra da der boede en mand på matriklen… Hurtigt kom Sanex tilbage på hylden og jeg endte med noget aloevera-pis (som forresten lugter værre end Sanex). Men her er det så det går op for mig, at jeg ikke kender dig – og at jeg er en cyper-stalker, som nu – åbenbart – kun køber ting du kan godkende. Det er en glidebane. Jeg skyder skylden på, at jeg har ferie. Og din gode blog. Se det der var ment som en ros – blev helt stalker-agtigt. Men tak for en god blog!
- Karen
Hahaha! Hvor fantastisk! Tænk at jeg kan få nogen til at stille Sanex tilbage på hylden! Dét synes jeg er stort :-)
At du så endte op med noget aloe vera-pis er jeg ked af…
Mange tak for rosen; den er jeg bestemt glad for! :-)
Jeg kunne godt tænke mig at skrive lidt om din blog på Elektronista.dk Vi kan lave et interview over mail og du kan være anonym hvis du ønsker det. Hvad siger du til det? hvordan kan jeg fange dig?
Christiane
Hej Christiane,
Du kan skrive til mig på kontakt@thecitygirl.dk – så lad os tage den derfra. Måske vi også kan tage den telefonisk, hvis det lige passer. Men smid mig en mail til at starte med ;-)
/The CityGirl