Hvem?

Det er 2010, The CityGirl er blevet et år ældre – mere nøjagtigt 29 år.
Siden sidst har hun lært at spise sushi, og er næsten blevet afhængig af det. Hun har i et sært væddemål fået anskaffet sig en guldfisk: Herman (Fidel) som ser ud til aldrig at ville dø.
Hun har også opgivet at få finanskrisen til at makke ret, og har i stedet kastet sig ud i en kaskade af rejser for at flygte så meget som muligt fra den rådne virkelighed indtil det er hele er drevet over.

Endvidere har hun modvilligt erkendt, at hun må revidere visse mål her i livet, da de fleste delmål var sat ved de 30 år, og i en realistisk verden vil dette ikke være muligt at nå – eksempelvis at have født det første barn, hvis der skal være sådan et, inden hun bliver 30. Dette er nu udsat til ubestemt tid.

Hemmelige projekter er stadig en stor lidenskab, og når de endnu engang falder til jorden, er det meget belejligt at de netop er hemmelige, så man ikke behøver at tale om det. Men en ukuelig optimisme holder stadig nogle af projekterne igang med håb om at der på et (snart?) passende tidspunkt vil være hul igennem.

Forholdet til mænd, planter og Parkering København er stadig håbløst. Dog er hun ved at bløde op for de to førstnævnte, og har nu anskaffet sig en plante, og håber lidt på at der også følger en mand – for hvis planten kan overleve på matriklen burde en mand vel også kunne?
__________________________________________________________________

The CityGirl er nu blevet 28 og har stadig ikke fået fat i det walk-in-closet.
Hun har opgivet at få forhold til mænd, planter og Parkering København til at fungere, og er stadig håbløs i et køkken. Til gengæld har hun nu fået styr på sin økonomi, og kan (indtil videre) udleve sin bedre halvdel; sin indre shopaholic, med næsten god samvittighed.
Hun har fundet ud af at krøller klæder hende ualmindelig godt, at hendes kommende mand skal være pilot, at hun ikke kan flirte om morgenen og at der faktisk er lighedstegn mellem at være rødhåret og temperament.

Hun hader Frederiksberg, men elsker København og så mener hun, at det er en menneskeret at have så mange sko, at der ikke er tal på det.

Hun er stadig dybt afhængig af kaffe, Snickers, Chokofanter og Ragusa.

__________________________________________________________________

I sit 27ende år undrer The CityGirl sig over, hvorfor ord som budgetkonto, rynkecreme og køkken-elastikker ikke længere er fremmedord, hvordan det kan være at omverdenen helt seriøst forventer at man opfører sig voksent og hvorfor spørgsmål om mand og børn ikke længere er ment som en joke.

Selvom hun er fuldstændig håbløs på punkter som madlavning, oprydning, at tabe i spil og komme op til tiden – opvejes det af alle de andre ting, hvor hun er helt igennem fabulous!

Lige nu går hun og overvejer at lave køkkenet om til et walk-in closet, for det er jo nærmest et overflødigt rum pt. Den eneste grund til at det er der, er fordi det fulgte med lejligheden.

Relaterede indlæg

• Ingen relaterede indlæg