The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Jeg er 800 år gammel

Engang for 100 år siden, da jeg var i tyverne, pådrog jeg mig en skade i lænden. Sådan helt klassisk ved at løfte et eller andet på den helt, helt forkerte måde. Det har min lænd kvitteret med at huske mig på i ny og næ siden. Men det er mange år siden, at den gik full frontal i stykker igen. For nogle ting kan man faktisk godt lære lidt af.

Så da den pludselig satte ud onsdag eftermiddag, helt ud af det blå, var jeg en kende uforstående. For jeg havde ikke løftet noget. Det eneste jeg havde lavet op til, var at træne nogle tricks med Dexter. Men efter at have analyseret forløbet (læs: rasende tænkt den forpulede eftermiddag igennem igen og igen!), er jeg ret sikker på, at min lænd ikke syntes at Dexter skulle stå mellem mine ben mens jeg bukkede mig ned for at få hende til at bukke.

Nu er det lørdag og i dag kunne jeg ikke tage sokker på. Altså de kom på efter meget mas og virkelig mange mærkelige liggende stillinger på sengen. Mens Dexter, det lille røvhul, lå og kiggede forundret ud fra under dynen.

Indtil i nu har jeg været igennem:

  • AvAvAv! Jeg magter ikke det her!
  • Fuck, hvor er jeg gammel!
  • Okay, det hjælper, når jeg lige tager to timer og ligger ned.
  • Yes! Nu går det den rigtige vej!
  • Jeg tror på at det er ovre snart!
  • Fuck, jeg kan ikke røre mig igen!
  • Hvordan helvede tager man sokker på, når man ikke kan bukke sig ned?!
  • Hvem har spist de sidste Ipren!?!?!

Og nu er det lørdag og kiropraktoren har lukket. Jeg er 800 år gammel, rasende og løbet tør for Toffifee.

 

Previous

Livet som selvstændig II

1 Comment

  1. Av og øv!
    Håber på snarlig bedre til dig🤞🏻

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén