Efter 10 måneder som selvstændig, har jeg erfaret:

  • Man kan godt få et *relativt* afslappet forhold til sin netbank. At være selvstændig er faktisk et on going terapiforløb i at blive gode venner med sin netbank.
  • At man kan blive decideret begejstret for at NemID nu findes som app.
  • At når man kommer til at hælde et glas vand i sin Mac og kortslutter den et par dage før en deadline, så finder man et helt nyt niveau af panik – for nu er man jo for fanden selv ansvarlig for at have en fungerende computer!
  • At når man opdaterer sin iPhone og den dør, så når man et helt nyt niveau af panik – for nu er man jo selv ansvarlig for at have en fungerende telefon.
  • At det er overvejende awesome at være selvstændig – men de der perioder uden særlig mange opgaver virkelig gør en doven.
  • At Dexter stadig synes det er alletiders at jeg nu er selvstændig og er SÅ meget hjemme. Dog synes hun, at jeg bare skal droppe den del med arbejde.
  • At det er fucking fedt at kunne handle om formiddagen, fordi jeg bestemmer min egen tid – og vaske tøj i løbet af dagen og bare holde fri om aftenen! (Når jeg ikke har sjoflet arbejde og er nødt til at arbejde om aftenen…)
  • At jeg har fået et uhensigtsmæssigt stort afhængighedsforhold til Toffifee. Jeg ved ikke om det har noget at gøre med at være selvstændig. Men det er sket i den periode. Det startede med et tilbud i Føtex, og nu er jeg hooked.