The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Historie?! Nej, det bruger vi ikke

I sidste uge mødte jeg min gamle klasselærer, da jeg var ude og lufte Dexter ude hos mine forældre. Det var virkelig vanvittig hyggeligt at rende ind i hende, for jeg havde jo ikke set hende siden jeg gik ud af 9. klasse.

Vi stod også og sludrede i virkelig lang tid om gamle dage, om klassen, om mig, om hende og alt ind i mellem det. Og da vi skulle til at sige farvel, så siger jeg bare pr. automatik at hun må hilse de gamle lærere, hvortil hun spørger, hvem vi ellers havde.

Og så var det lidt som at sidde til en eksamen, hvor klappen er gået ned. Hun prøvede at hjælpe mig på vej med at pitche forskellige fag ind, og der var der også et par lærere, som jeg erindrede svagt. Så jeg fik fisket et par navne frem af hukommelsen, hvor størstedelen ikke var på skolen mere.

Men hvem jeg havde i historie, kunne jeg på ingen måde komme i tanker om. Seriøst, jeg er helt blank! Jeg tænkte på det på resten af turen med Dexter og uden at komme frem til noget. Jeg spurgte min mor, da jeg kom hjem, men hun kunne ikke huske, hvem jeg havde. Jeg har tænkt på det jævnligt siden og jeg er så småt begyndt at hælde til, at jeg overhovedet ikke havde historie i folkeskolen.

For jeg kan slet ikke huske det. Altså ikke at jeg ikke kan noget historie – men måske har jeg kørt selvstudie? En decideret undervisning i folkeskolen er der INGEN erindring om i min hjerne. Så jeg håber virkelig ikke, at jeg møder min gamle historielærer næste gang jeg går tur med Dexter ude hos mine forældre.

Til gengæld vil jeg gerne møde min klasselærer igen, for jeg glemte at fortælle hende om, at jeg havde fundet min gamle kontaktbog, hvor min far outede mig som pjækkerøv – hvilket åbenbart var fint dengang:

14720488_10153872630430824_1507107163151252186_n

Previous

A moment of blond

Next

Hvad er et B-menneske?

2 Comments

  1. Ak ja – vores tids forældreintra…

    Kan det ikke være, at den dag, du var fraværende uden grund, var den netop dag, hvor I havde historie? Det ville da kunne forklare, at du ikke ved, hvem læreren var. :-D

    • The CityGirl

      Jeg tror du har fat i noget her! Det ville i hvert give utrolig meget mening :-D

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén