The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Diarrédronningen

Da jeg fredag stemplede ud fra arbejde, var jeg så træt, som jeg kun kan erindre at have været, dengang jeg var på morfin og sov 20 timer i døgnet. Det var ikke bare én arbejdsuge, men to sammenhængende, fordi sidste weekend også gik op i en røg af arbejde. Alt imens situationen med Dexter er uændret, at hun stadig har ondt, har det skidt og er utrolig meget uden en diagnose. Hvor man sidste lørdag troede at man skulle sove længe, indtil man blev vækket af sin chef lørdag, og så ellers fortsatte med freelanceopgaver og så stoppede den weekend og så var det mandag. Og så var der møgtravlt igen. Og så var der flere freelanceopgaver.

Og så skulle Dexter til kontrol på universitetshospitalet onsdag, og så skulle hun til MRI scanning torsdag, fordi hun stadig har ondt og der ingen diagnose er, og så skulle jeg til generalforsamling i andelsforeningen – og så sov jeg over mig fredag og kom kun igennem dagen, fordi jeg kunne afspadsere det, jeg sov over mig og gå til normal tid.

Og så var det fredag og weekend! Endelig! Hvor jeg endte med at sidde ude hos mine forældre, som havde passet Dexter efter MRI scanningen og mens jeg var til generalforsamling. Så ringede de fra universitetshospitalet og fortalte at MRI scanningen INTET viste. At jeg bare havde smidt 6.000 kroner efter endnu en undersøgelse, der fortalte mig at min hund var fin. Så blev jeg lidt mere træt. Og sur. Og frustreret. Men mest træt. Så endte jeg med at se Cirkusrevyen sammen med mine forældre – og være lidt sur over det også.

Så kørte jeg hjem med Dexter og sov 12 timer. Så fik Dexter galopperende diarré. Så brugte vi et døgn på et være ude hver 2-3 time. I lang tid hver gang. For når man har det tyndeste diarré i verden, så sætter man sig ikke det første det bedste sted. Man går hvileløst omkring mens ens røvhul er ved at sprænges – og undertegnede forsøger at lede hende væk fra områderne med barerne og de fulde mennesker. Der er grænser for ydmygelserne for os begge, når man står og prøver at skrabe diarré op fra fortorvet klokken tre om natten.

Så stod vi op søndag morgen klokken syv – altså fordi Diarrédronningen skulle ud. Og den eneste bonus ved det var, at jeg så blev færdig med nogle freelanceopgaver inden klokken tolv. Og dermed kunne holde en snert af weekend derfra. Som jeg så kunne bruge på at få noget skånekost i Dexter, som pure nægter at spise ris. Og viger fra det som om det var det klammeste i hele verden, jeg prøver at få hende til at spise.

IMG_1954

Så det har været lidt op ad bakke. Lige om lidt er det mandag. Og jeg trænger snart til, at der kommer en voksen og overtager det her cirkus. Bare lidt.

Previous

Et spørgsmål om stil

Next

‘Need to’ eller ‘Nice to’

2 Comments

  1. Kbruhn

    Har du/dyrlægen overvejet om der kunne være tale om borrelia? Ømme led og diarre er blandt symptomerne.

    • The CityGirl

      Ja, hun er blevet tjekket for alle parasit-sygdomme. Men vi skal til dyrlæge igen imorgen (mest fordi der stadig mangler en diagnose, ikke så meget pga. diarré), hvor jeg selvfølgelig nævner vores lille weekend-eventyr.
      Jeg tror bare mest at denne her diarré er fordi hendes immunforsvar og lille krop er så meget under pres – at hun i forvejen ikke er på toppen, og at hun så bliver proppet med alle mulige medikamenter hele tiden, som eksempelvis anæstesi i torsdags, da hun skulle MRI scannes. Men det er jo bare et gæt…

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén