The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Og så taler vi aldrig om de flagermus igen!

Ligesom sidste år var Dexter og jeg flygtet ud af byen og væk fra alt fyrværkeriet. Og der var da også væsentligt mindre larm oppe i sommerhuset – selvom man godt kunne have ønsket, at de resterende fyrværkeri-liderlige typer var blevet inde i byen.

Og det gik også nogenlunde efter planen, hvis man ser bort fra at Dexter fiskede en død flagermus op af brændekurven bedst som vi havde sat os med en pre-pre-dinner drink.

img_1030 img_1031

Mus kan jeg overleve. Det samme med mosegrise. De er jo nede på jorden. Men flagermus tænder jeg helt og aldeles af på! Man ved fandme ikke hvor man har dem, og så er de arrige og har rabies (selvom selskabet blev enige om, at der ikke er rabies i Danmark). Den var heldigvis død. Og indtørret. Og flad. Og efter at vi alle havde stået og kigget op i loftet og konstateret, at den nok ikke kom derfra, konkluderede vi at den havde boet ude i brændestablen. Var død derude. Og var blevet båret med ind. Den historie var ligesom bare bedst for sjælefreden….

Nu skal jeg så aldrig i nærheden af den brændestabel – eller røre ved noget af det brænde deroppe. For man ved bare, at hvis man forstyrrer en vred flagermus (de er ALLESAMMEN vrede!), så går den efter struben og så dør man.

Men bortset fra det, og at vi lige havde et mindre akut øjeblik, da gassen til komfuret ikke virkede (og hurra for at skulle udenfor og rode rundt i det der skab, hvor gasflaskerne står, og som ligner noget, hvor der kan bo fire milliarder flagermus!), så gik det fint.

Og så taler vi aldrig om de flagermus igen. For det er bedst at leve i troen om, at flagermus ikke eksisterer.

Previous

Årsopgørelse 2016

Next

Fucking fortjent ferie

4 Comments

  1. Ulrik

    Hvad er værst – flagermus eller svaner?

    …Og godt nytår. :)

    • The CityGirl

      Det kan man jo ikke svare på! De er begge crazy dræbere!
      Men jeg tror at flagermus er en my værre; de er jo hurtige! Svaner har lidt deres vægt imod sig – og hvis man holder sig fra dem, så holder de sig også fra os….

      Godt nytår i lige måde ;-)

  2. Puhabadr!! Jeg var utvivlsomt gået i brædderne. Og havde tænkt for meget på vampyrer. Og dernæst lytter efter knirkelyde. Og så spøgelser…. Og vupti, så så man mig på vej tilbage til storbyen – uden flagermus og andet skidt!

    • The CityGirl

      Ja, det var også det jeg lidt havde lyst til….

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén