The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

B-mennesket og b-hunden

Det har aldrig været nogen hemmelighed at jeg er b-menneske. Med stort B! Det som alle andre mennesker antager er dovenskab, når man ikke kan komme op om morgenen. Det som for os b-mennesker vitterligt er en daglig kamp hver eneste fucking morgen, når vækkeuret ringer.

Det har heller aldrig været nogen hemmelighed, at jeg lidt håbede, at ved at anskaffe mig en hund, så fik jeg endnu et slags vækkeur, som måske lidt mere effektivt kunne få mig ud af fjerene om morgenen.

I stedet har jeg fået en hund, der er VÆRRE end mig om morgenen. Faktisk har det eskaleret så meget, at vi nu er nået til et punkt, hvor Dexter minder utrolig meget om mig som barn – og jeg lyder som mine far.

For rutinen er nogenlunde således, at jeg står op efter at have snoozet vækkeuret et ukendt antal gange. Så går jeg i bad, gør mig klar og så går jeg ind i soveværelset og haler Dexter ud fra dynen og giver hende sele på. Så går jeg ud i gangen og tager jakke på. Og her ville en normal hund have fulgt efter. Dexter lægger sig ned igen. Så går jeg ind i soveværelset igen og kalder lidt mere bestemt på hende. Så kigger hun på mig som en træt teenager, og prøver at snige sig ind i sofaen. Så kalder jeg mere bestemt på hende og jeg får det samme blik, og hun prøver at luske ud på hendes plads i køkkenet. Så har jeg ikke mere tålmodighed og lyder nu fuldstændig som min far, når han prøvede at få mig op om morgenen, da jeg var barn.

IMG_1064

IMG_0690
IMG_0561

Den eneste dag på ugen, hvor Dexter flyver ud af sengen er mandag morgen, hvor der er trappevask i opgangen. For det er ifølge hende den største trussel mod vores liv, som der kun kan råbes for lidt af.

Previous

Fucking fortjent ferie

Next

I [heart] Bali

2 Comments

  1. Nu er jeg absolut ikke fan af hunde, men den der virker nu egentlig ret fornuftig (;

    – K

  2. Åh kan Zorro få lidt af Dexters morgen ro… ej han er faktisk god nok, men et effiktivt vækkeur….
    dog står jeg op før 8 så han ikke altid tilfreds….
    trapper ask er da også tarvelig, mennesker uden for ens dør som fjerner de gode dufte og larmer….

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén