The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Desperate times call for desperate measures

Jeg har stadig ikke noget toilet. Eller bad. Og i sidste uge blev min cykel stjålet. Jeg gik også på røven ovre på Assistensen, da jeg luftede Dexter og Bella.

img_0366

Bella, som er verdens sødeste lab-blanding, som har passet Dexter den seneste uge, mens jeg har været på arbejde og sure håndværkere har været i lejligheden. Jeg havde bare ikke kalkuleret med de der 30 kilo, der kunne kaste sig frem i linen ved synet af et egern. Det har jeg lært nu…

Så jeg har humpet frem og tilbage til bussen med min ømme røv, og været alt for træt hele tiden (og en lille smule sur), fordi det der show med håndværkere, hvor man skal være oppe og påklædt inden de kommer, fungerer dårligt i samspillet med et b-menneske, der også lige er igang med at skulle søsætte sit eget iværksætterprojekt. Og nå ja, at jeg skal ned på gaden hver gang jeg skal tisse, gør heller ikke noget godt for humøret.

Men midt i alt kaos, har jeg fundet ud af, at jeg virkelig godt kan lide Excel! Jamen er I KLAR over hvor meget man kan få det program til?!

Det er selvsagt kommet rimelig meget bag på mig, at jeg i løbet af den sidste uge har fået banket et motherfucker vildt Excel ark op, hvor jeg har styr på priser, inkl. moms, ex. moms, med rabat, uden rabat, totalpriser osv. osv. Og når jeg retter i et felt, retter den selv hele vejen igennem resten af arket. Hurra!

Jeg tog faktisk mig selv i for lidt siden at sidde og lede efter flere udregningsting, som jeg kunne smide ind i arket. For det er åbenbart det et kaotisk hjem gør ved en: Man kommer til at elske Excel.

Dexter er dog ikke voldsomt imponeret over alle de timer, som jeg bruger ved computeren pt. Til gengæld kvalitetssikrer hun alle de produkter, som nu bliver leveret.

img_0380

Previous

Fællestisning

Next

Søvn? Det bruger vi ikke….

2 Comments

  1. Ja! Uden at fornærme religiøse sjæle vil jeg vove den påstand, at Gud findes i Excelarket. Der findes mennesker som ikke kan se, hvordan miraklerne folder sig ud ‘derinde’, men os andre… We know!

    • The CityGirl

      Ja, jeg har jo været på det modsatte hold indtil nu ;-)

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén