Jeg ved ikke hvem, der er ansvarlig for sidste uge, men når jeg finder vedkommende, så vanker der smæk med en våd søndagsberlinger og justérflade galore.

giphy

For det der startede med udsigt til en stille og rolig uge, med masser af tid til de opgaver der lå der, endte i et absurd maraton af freelance opgaver, eget projekt og håndværker-kaos, samtidig med at al overskud og tid gik op i flammer. Og jeg er ikke engang begyndt på mit nye arbejde endnu!
Og selvom jeg selvfølgelig er glad for, at så mange gerne vil have en bid af min freelance-kage og gerne vil have opgaver lavet hos mig, så har jeg virkelig haft lyst til at råbe: “SÅ STOPPER DU! JEG HAR KUN 24 TIMER I DØGNET!”.

Men jeg gjorde det ikke. Kun inde i mig selv. Og lidt overfor Dexter, som in all fairness faktisk var den mindst krævende i den forgangne uge.

Nu er det mandag. Igen. Og helt naivt tænkte jeg, at jeg så kunne lave de ting i denne uge, som jeg sidste mandag troede, at jeg skulle lave i sidste uge.
Dem der siger, at livet som freelancer er en badeferie med masser af tid, lyver fandme hurtigere end Usain Bolt løber.

Nå, men on the bright side, så tjener jeg lidt penge – og er kommet op på level 20 i Pokémon (hunden skal jo stadig luftes!).