Jeg startede i vanlig stil med at være 82 år gammel og gnaven, da Pokémon Go ramte verden. Det lå ligesom mest for. For det er altid lettest at håne og være bedrevidende om ting, man ikke aner noget som helst om.

Jeg vidste faktisk så lidt om det, at jeg virkelig ikke fattede, hvorfor man gad fange de der Pokémons. Så skal man jo passe dem! Og kæft, det var jo besværligt dengang i 90’erne, da folk rendte rundt og passede små dimser. Lige indtil det gik op for mig, at jeg forvekslede dem med Tamagotchi… Hvilket min mor også gjorde….

Så besluttede jeg mig for, at jeg ikke skulle være så gammel og gnaven og downloadede spillet. Fangede en Pokémon og lukkede det ned og glemte alt om det. Indtil i går, hvor jeg fangede herremange Pokémons da jeg var ude og gå med Dexter – sammen med min mor i øvrigt. Totalt mor-datter ting at fange Pokémons…

Jeg har nu 32 Pokémons. Jeg fatter stadig hat af hvad man skal. Jojo, noget med at de skal kæmpe mod hinanden, og man skal erobre Gyms og sårn. Og alle taler om Pikachu, som jeg dermed antager er det bedste figur. Men fra A til B er der langt, når man gik i gymnasiet da Pokémon var fremme første gang – og jeg startede med at forveksle skidtet med Tamagotchi (som vi alle beder til ALDRIG kommer tilbage!).

pokémon go

MEN jeg kan faktisk godt se det sjove i det. Det er jo lidt noget med en skattejagt, og selvom jeg synes, at dem, der kommer til skade selv er uden om det og det er darwinisme i sin reneste form, så kan jeg faktisk godt forstå, hvorfor man kan blive så opslugt. Og jeg er endda kun på mormor-stadiet, hvor jeg bare fanger dem!

Og så må jeg bare sige, at det at have en hund jo gør det lidt mere normalt at rende rundt udenfor hele tiden. Det gør man som regel, Pokémon Go eller ej. Så mangler jeg bare at finde ud af, hvordan jeg undgår at ligne alle de andre, for jeg synes stadig det er lidt pinligt at stå foran tre forretningsmænd og prøve at fange en rasende fugl (totalt tænkt eksempel!).

pokémon go

Og finde ud af, hvad jeg gør med alle de der Pokémons. Hvis ens 200 år gamle hjerne overhovedet kan rumme det…