The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Hvordan lægger man 7500 til 9 milliarder?

Siden sidste weekend, hvor jeg fandt ud af, at jeg skylder 7500,- i skat, har jeg dels gået og været sur og dels gået og funderet over, hvordan jeg lige skal få stampet de penge op af jorden. Begge dele har resulteret i, at jeg i stedet har tænkt på noget andet, fordi det ligesom var det nemmeste.

Dog er der en tredje mulighed, for det er jo ikke en ukendt sag, at nogen har snydt Skat for 9 milliarder kroner. Og der kunne jeg bare godt tænke mig at vide, hvordan mine 7500,- kan komme over i bunken til de 9 milliarder, som de ikke gider inddrive.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de nok skal bruge krudt på at få kradset mine småpenge ind. Altså småpenge for dem. Ikke for mig. Det er ganske rigtigt at jeg skylder dem det, for noget freelance, jeg lavede sidste år. Jeg vidste godt, regningen kom, men når man lever fra hånden til munden, så bliver man nødt til at tage en beslutning om, at den hovedpine må man deale med senere.

Så hvis der er nogen, der ligger inde med tips og tricks til, hvordan ens mikro skattegæld kan komme over i den der store bunke med de 9 milliarder, som de ikke gider prøve at inddrive, så er jeg lutter øre! Send gerne en privat e-mail – det er jo lidt lyssky at svindle for sølle 7500,-. Hvis det var de 9 milliarder kunne man jo godt tage den i offentlighed.

Previous

Det sværeste spørgsmål

Next

Med en panik-puls på 750

4 Comments

  1. Lotto – er det ikke svaret på alle økonomiske problemer?

    • The CityGirl

      Jo. Oddsene er bare skide dårlige! Men måske jeg skal prøve alligevel….

  2. Emida

    Blot afdrage dem over næste års skat – så mærker man det ikke så meget – så er det trods alt kun 7.500 divideret med 12 og det er jo “kun” en lille 625 kr-seddel om måneden.

    • The CityGirl

      Ja, måske ender det med det. 625 er dog stadig en anseelig del af økonomien når man er på dagpenge…

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén