The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Det sværeste spørgsmål

Normalt er jeg ret god til at afværge salgssnak fra ekspedienter. Altså der, hvor de liiige skal prøve at squeeze et ekstra salg ind af et eller andet. Men i går kom jeg til kort, for første gang i rigtig lang tid. Fordi jeg blev spurgt om noget, som jeg ikke kunne svare på. Eller jeg vidste i hvert fald, at mit svar virkelig ikke var det rigtige.

Jeg var stoppet på en tankstation for lige hurtigt at købe smøger og chokolade (den perfekte diæt for arbejdsløse), og da jeg havde betalt fik jeg dette spørgsmål:
“Hvor tit vasker du din bil?”

I hvad der føltes som mange minutter stod jeg og skævede ud til min bil og forsøgte at tænke på, hvornår jeg sidst havde vasket den. Det havde jeg ikke. Jeg tænkte på Miss M, som vistnok kun var blevet vasket to gange i alle de år, jeg havde haft hende. Men jeg var ikke sikker. Måske vaskede jeg hende mere i starten? Måske gjorde jeg ikke? Jeg anede simpelthen ikke, hvad jeg skulle svare. I hvert fald har jeg endnu ikke vasket den nye bil! Den er jo også ny! Fra september måned! Man kan stadig se, at den er rød!

Af grunde jeg ikke ved, så er spørgsmål om bilvask åbenbart meget svært for mig og dét spørgsmål, hvor jeg ikke kan lyve. Hver eneste facer jeg møder, kvitterer jeg ellers løgnagtigt med at sige, at jeg allerede støtter. Og når ekspedienten i Matas og Body Shop prøver at få mig til at købe mere creme, så er svaret altid, at jeg lige har købt en af den slags, så det mangler jeg ikke. Ligesom når ekspedienten i tøjbutikken forsøger at få mig til at købe en eller anden lille ting mere, så har jeg det i forvejen. Jeg er en PRO til at afværge mersalg. Normalt.

Så jeg stod stadig inde på tankstationen og lignede en rådvild og tilsidst fik jeg spagt sagt: “Ikke særlig tit…” – og så regnede salgssnakken ned over mig. Mens jeg stod og tænkte på, HVOR tit man egentlig skal vaske bilen. Og måske jeg skulle vaske den nye mere end jeg havde jeg gjort med Miss M.

Nå, men der er tilbud på et eller andet bilvask på Q8 i måneden ud. Måske er det et godt tilbud – jeg ved det ikke. Jeg hørte ikke rigtig efter. Men overvej det! Blev der råbt efter mig, da jeg luskede ud til min bil med dårlig samvittighed.

Previous

Livet som arbejdsløs VIII

Next

Hvordan lægger man 7500 til 9 milliarder?

7 Comments

  1. Jeg har lige købt en Meyers juice (med gulstykker – tror jeg – til prisen) idag i Magasin – som offer for mersalg. Egentlig købt jeg KUN en rugbrødsbolle. Så jeg kan mærke, at jeg skal ikke handle mere ind idag for pengene sidder løst. Og jeg falder i alle de mer-salgsfælder, der er :-)

    • GulD – med d. Jo

    • The CityGirl

      Så skal du lade være med at gå på Q8 resten af måneden ;-) Ellers får du købt alt for mange bilvaske!

  2. Jeg ANER ikke, hvor tit man skal vaske sin bil. Måske når saltsæsonen slutter? Måske når man ikke kan åbne bagklappen uden at få beskidte fingre?

    Men Q8 har den vaskekampagne hvert forår, og efter at jeg på en eller anden måde røg i mersalgsfælden for nogle år siden, har jeg faktisk købt det hvert år. ;) Så bliver bilen da i al fald vasket tre gange årligt. Før skete det mere eller mindre aldrig…

    Fik din nye bil egentlig nogensinde et navn?

    • The CityGirl

      Jeg er nok mest til den med, når man ikke kan åbne bagklappen uden at få beskidte fingre. Og lidt til. Men så regner det jo nogle gange! Og så er problemet løst ;-)

      Nej, hun er stadig navnløs…. Faktisk lidt af en skandale at hun ikke har fået et navn endnu! Jeg må snart lige tage mig sammen! :-)

  3. Tror faktisk man skal vaske ret løbende når der saltes for salten er virkelig hård ved bilen.
    Om sommeren og de perioder hvor der ikke saltes har det vist ikke den store betydning, men det der salt er noget skidt for lak og undervogn. Så du skulle nok have sagt ja tak :-)

    • The CityGirl

      Den blev heldigvis vasket i slutningen af januar, da den var på værksted. Så det værste salt er nok taget der ;-)
      Men du har nok ret i, at man skal vaske den nogle gange, hvis man kører i salt… Må huske det til næste år!

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén