The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Akklimatisering fra arbejdsløshed

Jeg har haft min første uge på mit nye arbejde, og jeg synes faktisk at det er gået rigtig godt. Altså bortset fra, at man jo altid føler sig som en ineffektiv idiot, når man starter nyt arbejde. Sådan er det bare.

Men jeg har rent faktisk fået noget fra hånden – OG har cyklet 7 kilometer hver dag. SYV! Det er næsten det, jeg er mest stolt af. For som en der normalt kun kan overskue at cykle, når solen skinner, så er det faktisk noget af en bedrift. Også taget i betragtning, at det meste af cykelturen foregår på Fucking Frederiksberg, hvor jeg nu arbejder (Københavns Kommune er så tæt på, at jeg kan se den fra mit vindue, så på den måde, tror jeg det går). Plus at jeg en dag cyklede hjem i regnvejr. I REGNVEJR! Jeg tror nok lige, at jeg bliver klar til næste års Tour de France!

Men jeg må også bare konstatere, at Frederiksberg bedst kan lide bilister og ikke rigtig gider laver cykelstier, som ikke bringer en i livsfare, når man skal overhale. Hvilket man skal hele tiden, fordi cyklister i den bydel på ingen måde har travlt. Så udover de 15-20 nærdødsoplevelser jeg har på vej til arbejde, så er det godt nok.

Det vildeste ved at være startet på arbejdet (udover det åbentlyse) er, at det der med at have konstant dårlig samvittighed ikke eksisterer mere. Eller jeg har gået rundt med den der følelse af, at jeg hele tiden mangler at gøre noget, at der hele tiden er noget, jeg burde gøre, som jeg ikke gider gøre, og som har forvirret mig en del.

Det er akklimatisering fra arbejdsløshed. Der hvor jeg senest søndag skulle have opdateret min joblog med “jobsøgende aktiviteter”. Og hele tiden havde en bunke ansøgninger, der skulle skrives, som jeg ikke ooooorkede. Og bare hele tiden ikke føle mig god nok. Så jeg havde lige en 5-10 snakke med mig selv om, at der faktisk ikke længere var noget at have dårlig samvittighed over.

Derfor blev jeg nødt til at støvsuge, bare fordi Dexters romalejr trængte til at elimineres. Ikke fordi det var en overspringshandling.

Previous

De kaldte hende Tyksen

Next

Fuck dig! Vi skal være sammen ALTID!

4 Comments

  1. Tillykke med friheden for at være jobcenterjagtobjekt. Skulle de (sølle) 7 km blive en belastning, kan jeg med syndig magelighed anbefale en el-cykel.

  2. Tillykke med jobbet!

    Jeg har også (endelig) fanget mit et fuldtidsarbejde, og jeg er rigtig spændt på at starte. Som du skrev, så føler man sig altid akavet i starten, men jeg glæder mig til, at falde til og lære de nye kollegaer at kende.

    • The CityGirl

      Tak – og tillykke i lige måde!!!
      Dejligt at høre om andre, der er sluppet ud af det åndssvage system :-)

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén