The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Man skal vente med at gå i panik

Jeg ved ikke hvordan andre kvinder har det med deres bryster, men af grunde som jeg ikke kender, bryder jeg mig ikke synderligt om at røre ved mine. Så det var en ren tilfældighed, da jeg torsdag aften i sidste uge pludselig mærkede noget, som ikke skulle være der. Og selvom jeg jo så er typen, der ikke tjekker mig selv, som man altid får at vide at man skal, så var jeg ikke ét sekund i tvivl om, at det var noget, der ikke skulle være der.

Det var umuligt at lade som om jeg ikke havde mærket det, og bare vende mig om og falde i søvn. For uanset fornuft og rationaler, så går man bare fra 0 til 100 i disciplinen “Bange”.

Jeg tudede mig selv i søvn med Dexter i mine arme. Fredag tudede jeg lidt mere, og var fuldstændig ved siden af mig selv. Jeg fik ringet til lægen og fik en tid om onsdagen. Der var omtrent firehundredemilliarder år til onsdag. Jeg fik sagt det til én veninde. Jeg ville enormt gerne have sagt det til flere og snakket, men var også bange for at piske en stemning op og rende rundt og tude hele tiden. Og hvordan siger man det? Så jeg lod være, og holdt mig til den ene veninde, som var der på alle de rigtige måder – og krammede Dexter lidt mere.

bryster

Hver dag tvang jeg mig selv til at tjekke brystet, og hver dag var det der stadig. Jeg modstod fristelsen af at google, velvidende at alle veje fører til kræft. Alt hvad jeg før i tiden har googlet fra forkølelse og influenza til hunde, der kaster op, fører til kræft. Sådan er det jo på nettet (nogle fagfolk burde seriøst få ryddet op i de symptomguider, der ligger og flyder derude!).
I mens prøvede jeg at distrahere mig selv, og det gik også rimelig godt. Bortset fra at damen i krimien havde kræft og det meste af mit newsfeed på Facebook omhandlede folk der havde overlevet kræft eller var døde af det. For det er jo oktober måned, som er brystkræft-måned … Oh, the irony!

Endelig blev det onsdag, og det er mig faktisk en gåde, hvordan jeg formåede at holde panikken indenbords og få sat det hele lidt i baggrunden, selvom det jo hele tiden fyldte det hele.
Min læge undersøgte mig og gav beskeden, at hun var helt, helt overbevist om at det IKKE var kræft, men en cyste. Tog sig tid til at forklare en masse og svare på alle mine tusind spørgsmål – og roste mig for ikke at have googlet noget. Og forklarede, at grunden til at hun kunne være så sikker ud fra bare en fysisk undersøgelse, var på grund af mine små bryster. Åbenbart er små bryster the shit i sundhedsverdenen. Endelig kunne de bruges til noget!

Jeg er nu blevet henvist til en ultralydsscanning af brystet og en udsigt til at cysten nok bare skal drænes. Og jeg er simpelthen så glad. Dagene herefter er mestendels gået med at akklimatisere fra den der panik-tilstand, for selvom det kun tager et nanosekund at gå fra normal til panik, så tager det lidt tid den anden vej.

Jeg har kun én gang været så bange før, at jeg ikke har kunne styre mine tårekanaler, og det var dengang jeg skulle i fuld narkose første gang. Der var jeg også bange for at dø.

Man skal vente med at gå i panik, til man ved om der er noget at gå i panik over. Nogle gange er det bare nemmere sagt end gjort.

Previous

Inkl. nævenyttig kørelærer

Next

Den praktiske buks

4 Comments

  1. Susan

    Jeg havde panikket fuldstændig lige som dig.
    Selv om begge mine forældre er opereret flere gange for uskadelige knuder, og jeg derfor ikke burde se det som noget farligt, ville jeg helt sikkert falde i panikfælden.
    Så fedt at det bare er en cyste, rigtig god bedring!

    • The CityGirl

      Tak :-)
      Og ja, jeg tror det er de færreste, der kan lade være med at panikke…

  2. Citygirl-for-fanden-altså…! Hvor må det have været nogle forfærdelige dage. :o Uanset hvad man ellers mener om denne verden, så har man bare ikke lyst til at skulle forlade den, vel? Godt, at det viste sig at være noget ingenting. :)

    • The CityGirl

      Yep! Virkelig forfærdeligt – og ja, man finder pludselig ud af, at man ikke har lyst til at dø lige nu. Ting man normalt ikke rigtig tænker over ;-)

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén