For et par uger siden, kom jeg til at sige ja til, at en af mine venner kunne få lov til at prøve at sælge min bil. Det var på mange måder ikke særlig gennemtænkt.

Men tiden havde efterladt Miss Marilyn og jeg ved en korsvej, hvor vi stod overfor at hun skulle til syn, og jeg var alvorligt bange for, at hun ikke ville få de høje karakterer, hun ellers altid har høstet. Hvis hun dumpede, ville vores eventyr alligevel være slut, men hvad nu hvis hun bestod?! Så ville vi have to år sammen endnu. Og det er jo ikke fordi man egentlig har råd til at gå ud og købe en ny, når man er på dagpenge.

Min ven fik tjekket Miss M og diagnosen var desværre ikke god. Det ville koste ret mange penge at få hende igennem syn, og et eller andet sted, så havde jeg jo besluttet, at der ikke skulle postes flere penge i hende (mest fordi jeg ikke har flere penge). Så hvis hun kunne sælges uden syn, så ville jeg faktisk have vundet.

Heldigvis viste det sig, at Miss M (naturligvis) er en yderst populær dame, og på bare et døgn var der 40 villige købere til hende.
Det gik stærkere end jeg lige havde troet. Et eller andet sted, så troede jeg måske slet ikke på, at det ville ske. Og som minimum havde jeg vel regnet med, at vi lige kunne tage ordentlig afsked. Lige køre en tur sammen, få talt de sidste ting igennem sammen. Hørt lidt musik sammen. Måske drukket en kop kaffe sammen?

Men det kom ikke til at ske. For damen var som sagt populær. Og før jeg vidste af det, var hun i dag ved frokosttid solgt, papirerne skrevet under, pengene overført og en fremmed mand kørt væk i hende.

bil

Jeg har det meget, meget mærkeligt med det. Ikke bare det, at jeg føler mig totalt nøgen uden en bil. Men at Miss M ikke er i mit liv længere. Hun var jo min første bil – og vi har fandme oplevet meget!

Vi har været på roadtrip i Sverige, kørt til Fyn til bøjletandlige en milliard gange, været ved at blæse af Storebæltsbroen næsten lige så mange gange, boet i fucking ingenting sammen, været i Knuthenborg Safaripark sammen og hentet Dexter sammen.

I 7 år har vi stået last og brast – og i øvrigt reddet den resterende families røv, når deres fancy biler stod af – og gennem kaos og Udkantsdanmark og hjemløshed, har vi været sammen. Hun har faktisk været min konstante faktor på trods af lidt strabadser med døde batterier, indbrudsforsøg, vandland i bilen og en enkelt dårlig joke fra hendes side, dengang hun legede at hun ikke havde en motor, midt på motorvejen i Sverige.

Men alle forhold har jo deres op og nedture, og jeg er faktisk lidt ked af, at det er mig, der har slået op med Miss M. For jeg havde egentlig troet, at det ville være hende, der skulle slå op med mig, når tid var.

En æra er slut. Goodbye Miss M.
Your candle burned out long before your legend ever will!