The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Man har et standpunkt …

Siden jeg erhvervede mig Dexter, har jeg arbejdet hårdt på, at hun skulle blive en vandhund. Ikke fordi jeg elsker lugten af våd hund, men fordi jeg er kommet til at erhverve mig en hund, der kan være svær at få kørt træt nogle gange. Derfor ville det ikke bare være god motion med noget vandgymnastik – det ville også give mig en træt, træt hund.

Men Dexter har kategorisk nægtet.
Den første sommer så det sådan her ud:
vandhund
Året efter, sidste år, var hun stadig skeptisk overfor arrangementet:
vandhund
Men så skete det her pludselig her i weekenden:

Pludselig stod Dexter ude i vandet og forsøgte at få fat i en pind. Så kastede jeg én til, og det samme skete. Og en til. Og en til. Mens jeg formentlig kunne høres over hele Nordsjælland stå og råbe “Dyyyyyyyygtig!!!” og “Jaaaaaa!”.
Jublen ville ingen ende tage! Resten af sommerhus-selskabet var mindre imponeret.
Men fra at have en hund med decideret vandskræk til det her, er faktisk det samme som at hun lige har svømmet 10 kilometer.

Jeg ville være en fremragende mor, der ville få optur over alle lerklumper og grimme tegninger, når jeg kan få optur over det her.

Previous

Juhu! Aktivering! – Del 2

Next

Juhu! Aktivering! – Del 3

3 Comments

  1. Så bare vent til hun er blevet så vandglad, at hun kategorisk nægter at gå tur andre steder, end der hvor der kan bades.

    Og du sidder 24/7 i stanken af våd hund og støvsuger sand op konstant. Siger det bare……..

    • The CityGirl

      Det kommer nok ikke til at ske eftersom vi ikke bor ved vandet, så det bliver en special treat – ligesom skov.

      Og nu er hun jo dejlig korthåret, så derfor er det begrænset hvor meget strand hun kan slæbe med hjem – plus at hun tørrer på et kvarter…. ;-)

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén