The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Farvel, Lyngby Storcenter

Et halvt år på dagpenge. Mere skulle der ikke til, for at ødelægge min ellers veltrænede shopping. Et halvt år med at vende og dreje hver en femøre (eller bare Dankortet. Hvem bruger kontanter mere?!), og KUN bruge penge på nødvendige ting som mad og softshelljakker, og så har jeg mistet evnen til at shoppe.

For da jeg forleden tog i Lyngby Storcenter var det heller ikke bare for at shoppe. Det var for at købe nogle overtræksbukser (…). Men da H&M meddelte, at de kun kunne erhverves på nettet, så tænkte jeg, at fordi jeg faktisk havde herremeget overskud på kontoen, så måtte jeg godt shoppe lidt. Altså ikke bat-shit-crazy shopping. Men måske købe en sweater (for christ sake! Hvor køber man pæne sweatre?! Og hvorfor mangler jeg ALTID sweatre uanset hvor mange jeg køber?!) eller en cardigan. Eller måske en ny mascara og et par støvler. Bare et eller andet!!!

Jeg plejede at eeeeeeeeelske Lyngby Storcenter! Jeg elskede det så meget, at jeg nærmest føler (på den stolte måde), at jeg er vokset op dernede. Hold nu op, hvor var det awesome, hvis vi fik lov til at gå derover, når vi var med min far i Lyngby om lørdagen. Og endnu vildere, hvis han gad gå med, for så faldt der altid noget af.
(I dag ved jeg, at grunden til at min far altid gav os noget, når vi var der, var for at betale sig fra at komme ud derfra hurtigst muligt. Betale sig fra smerten, om man så må sige.)

Forleden endte jeg med at stå fuldstændig modløs, en kende trist og en smule deprimeret midt i først H&M, hvor jeg efter, hvad der føltes som timers vandring, var kommet op med en sølle bluse til 79,-

Derefter gik jeg rundt i resten af butikkerne og forsøgte at shoppe. Men uden resultat. Bortset fra en mascara på tilbud. Al lyst til noget som helst havde Lyngby Storcenter dræbt. Lige der, midt i julepynten en tirsdag i november. Og mens dagpengene havde gjort mig til en nærig, gammel dame (Næh du, jeg gider sgu ikke give 399,- for en sweater med kun 10% uld i! Polyester og akryl har ALDRIG gjort noget godt for nogen! Jeg vil have uld! ULD!), sørgede Lyngby Storcenter for at eliminere alle evner til at shoppe, og gjorde, at jeg kom ud derfra med et slutbeløb på 133,- inkl. parkering. Det er aldrig sket før.

Lige der, i det kolde novembermørke, med min praktiske vinterjakke og smadrede gummistøvler, blev jeg voksen og voksede definitivt fra Lyngby Storcenter.

Previous

Er intet nyt godt nyt eller er hunden solgt?

Next

Perleplade-syndromet

7 Comments

  1. Velkommen i de voksnes rækker:-)

  2. Camilla

    What, er det blevet en betalingskælder? Det var det altså ikke i de gode gamle dage.

    • The CityGirl

      Yup! Det har det været et par år. Faktisk skal man betale overalt i Lyngby for at parkere… De tror vist, at de er Kbh K!

      • Det kan vel i sig selv være grund nok til at sige “Farvel, Lyngby Storcenter”. :ob

        • The CityGirl

          Ja – eller bare generelt “Farvel, Lyngby”.
          Synes faktisk det er mærkeligt at de ikke differentierer sig på netop det punkt, når nu det er så tæt på Kbh, hvor man jo også skal betale alle steder. Så er det trods alt federe at betale for en eftermiddag i Kbh end i Lyngby ;-)

  3. Det er altid svært at tage afsked med sit barndoms center ;) Og den der følelse af, at der ikke er noget som er værd at købe – den er oftest midlertidig, hvis det er en trøst? ;)

    • The CityGirl

      Jeg håber du har ret! Følelsen føles ganske permanent lige nu. Men det er nok julen, der gør det ;-)

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén