The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Er intet nyt godt nyt eller er hunden solgt?

Mens jeg var i Lissabon, blev Dexter passet af mine forældre. Og jeg havde virkelig gruet for det. Hun var jo lige begyndt på ‘Møghund 2.o’.
Så inden afrejse, havde jeg lidt forliget mig med tanken om at få en hund smidt i hovedet, når jeg kom hjem, med ordene: “Vi overlevede. Vi gør det aldrig igen.”
Hvilket ville have været helt, helt fair. Jeg mener, JEG har jo lyst til at kaste hende i hovedet på andre mennesker, når hun er en møghund.

Så jeg var forberedt. Jeg ved jo, hvordan hun kan være. Derfor var jeg ikke sårn helt “Juhu! Intet nyt er godt nyt!”, da jeg den første dag ikke havde hørt noget som helst fra dem. De kunne lige så godt have solgt hende til højest bydende, hvis hun var i møghund-humør. Så som en anden mor med børn, måtte jeg selv skrive og spørge.

IMG_9638-3.PNGJeg troede faktisk ikke helt på det. På den anden side, så ville mine forældre ikke rigtig lyve om sådan noget. Så jeg prøvede igen dagen efter.

IMG_9639-3.PNG
Totalt lutter lagkage og en fest i forstæderne. Jeg troede ikke helt på det. For sagen er den, at mine forældre får leveret avis. I den gamle postkasse helt oppe ved huset. Som larmer! JEG vågner af den, når jeg sover derude. Og velvidende at Dexter var all in på sin fase som Den Sure Gårdvagt, så kunne jeg seriøst ikke tro på, at hun ville sove igennem det. Et fremmed sted. I sin egen kurv (som hun kun bruger som solseng herhjemme…) udenfor (!) soveværelset. IMG_9640-3.PNGMen de gode beskeder blev bare ved. Og da jeg kom hjem, blev sms’erne samstemmigt bakket op af mine forældre. Hun gik endda hen og lagde sig, når hun fik besked på det!
Der var nærmest ingen ende på, hvor velopdragen og flink hun havde været. Ligesom sidste gang min søster passede hende. Arhmen altså. SÅ dygtig en hund.

Fem minutter efter vi kom ind af døren her på Nørrebro, var Den Sure Gårdvagt fundet frem igen og lå og brummede inde i soveværelset. Og her et par dage efter, er vi helt tilbage til pre-Lissabon.

Da jeg i går bad Dexter gå hen og lægge sig, skete der ikke en skid. Jeg gentog det cirka 10 gange og ignorerede hende så. Tilsidst hoppede hun op i sofaen, og da hun lagde mærke til at jeg kiggede på hende ud af øjenkrogen, skiftede hun resolut mening og stillede sig op i vindueskarmen for at supervisere i stedet – med en “Du skal slet ikke fortælle mig, hvad jeg skal gøre!”-taleboble hængende over hovedet.

Det er fandme ligesom med børn, der opfører sig pænt så længe forældrene ikke er tilstede. Hvorfor kan hun ikke opføre sig pænt, når jeg er hjemme med hende?! Hvorfor skal andre bære frugten af mit hårde arbejde! Kunne godt bruge en lille smule anerkendelse fra Den Sure Gårdvagt. Det er trods alt mig, der går til hundetræning og agility med hende… Suk!

Previous

Alt er godt i Lissabon!

Next

Farvel, Lyngby Storcenter

7 Comments

  1. C

    Godt at læse at det ikke kun er min hund, der opfører sig som en engel, når hun skal passes og hjemme som en diva, (der f-ing skubber til møblerne med sine forpoter, når hun synes det går for langsomt med at blive luftet), der glemmer al Le komandoer, hvis de ikke lige passer ind i hendes opfattelse af verden.

    • The CityGirl

      Det lyder virkelig meget som Dexter… Skræmmende meget! Dexter er ikke for fin til at uddele pote-lussinger, hvis hun ikke får sin vilje…
      Skræmmende at der findes to af dem! :-D

  2. Hi hi:-)
    Genkender det fra vores eget ‘hundeliv’ – dog har jeg stadig håb i sigte, da mine små Vattotter kun er 4 mdr. gamle…

    • The CityGirl

      Nyd det inden helvede bryder løs med teenager og kønsmodninger! Eller måske er du en af de heldige, der ikke har en crazy hund ;-)

  3. Verden er uretfærdig, og Dexter er tarvelig! Men bortset fra det synes jeg bare, at du skal nyde, at illusionen om artig hund stadig er intakt, og at du dermed kan håbe på, at der stadig er familiemedlemmer, der gider passe Dexter, når behovet opstår :-)

    • The CityGirl

      JA! Det er ordet! Hun er tarvelig!
      Men du har ret; det er ret godt, at fordelingen af møghund og artig hund er sådan (når det nu skal være). Ellers ville vi jo aldrig få fri fra hinanden!

  4. Tænk, jeg gik og troede at det var Wilma, der var Den Sure Gårdvagt? Hun opfører sig også fuldstændig efter forgodtbefindende og skælder ud på ALT, især mig, så det er ikke fordi titlen er blevet ledig herfra :-D To af den slags er næsten for meget af det gode, uden sjusser.

    Men så tænker jeg, at dine forældre garanteret også vil være helt vilde med at passe Wilma? :-D (JA, jeg er meget praktisk anlagt..)

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén