The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Alt er godt i Lissabon!

Jeg har været i Lissabon hele ugen. Og selvom jeg pt. nu ikke rigtig kan mærke min krop og har en idé om, at den bare ikke sårn helt fungerer mere, så skal jeg så meget tilbage til gerningsstedet!

For selvom Lissabon er udstyret med bakker og trapper fra helvede, så er den bare awesome. Selvom min krop definitivt gav op på tredjedagen og jeg gik rundt med noget, som nok føltes lidt som en sprunget blindtarm, og ben, der bare ikke gad mere og en lænd, der begyndte at insistere på, at nu var det nok, så kunne det ikke ødelægge oplevelsen.

Heller ikke, da vi selvsamme dag gik rundt i slagregn og formåede at blive totalt gennemblødte to gange (mine sko er stadig våde). Bevares, jeg nåede et punkt, hvor jeg ikke kunne holde mine følelser inde, og blev nødt til at rase mod regn, vind, vandpytter og mennesker, der generelt gik i vejen.

Men i Lissabon er der lunt og rart. Byen er SÅ pæn og lys. Alt er fint og flot. Kaffen er god, maden er lækker og der så meget at se og opleve. Og når man har kæmpet sig op ad endnu en sindssyg bakke eller trappe, så er det endnu en eminent udsigt. Og når man har forceret slagregn og er nået ud til akvariet, så er der pingviner og oddere og hajer – og ja, jeg gik all in på turist, og skulle tage selfies med alle dyrene. Det må man godt, når man er så våd, at alt er ligegyldigt og det bare er en sejr i sig selv, at man står oprejst.

Og når man to gange har brugt +30 minutter på at købe metrokort (ja, det var tydeligvis sværere end man skulle tro!) mens ens blære er ved at sprænges, så tilgiver man alligevel alt, fordi man ikke skal gå hjem og slipper for et par bakker og trapper. For når hver dag løber op i omkring 25 kilometer i skoene, så skal der ikke meget til at gøre en glad.

Og når man slutter ferien af med at finde Lissabon bedste pizzaria, som muligvis er verdens mest hemmelige restaurant, så er alt godt.

Ligesom man næsten (kun næsten!) glemmer, at TAP Portugal lige skulle parkere os i flyet i knap tre timer inden vi kunne lette, så hjemturen blev dobbelt så lang og jeg (indrømmet) var millimeter fra at eksplodere i raseri, når man kommer hjem til Dexter og bliver væltet omkuld af glæde. Så er alt godt.

Jeg skal tilbage til Lissabon. Engang om to milliarder år, når min krop er på toppen igen. Men det var det hele værd. Og i mellemtiden skal jeg lige finde ud af, hvordan jeg får mig en borg, et kloster, et udsigtstårn og en sporvogn. Sådanne ting er jo så awesome, at enhver burde have det!

Previous

Voksen-pakning

Next

Er intet nyt godt nyt eller er hunden solgt?

4 Comments

  1. Margrethe

    Åh selv med regn giver det mig lyst til at besøge Lissabon.
    Venner har henført fortalt om byen. Velkommen hjem for resten

    • The CityGirl

      Du skal så meget besøge Lissabon! Men vent til den anden side af vinter, for så kan det kun være endnu mere awesome! Næste gang jeg skal afsted skal det være forår :-)
      Men ja, selvom der var en del regn (sågar en hel dag også), så var det fantastisk! Og der var jo også den ene dag med totalt sommervejr og 25 grader! Hvilket er ret sindssygt for en dansker i november. Det var også sindssygt, at det var okay lunt, selvom gennemsnitstemperaturen var på 16-17 grader.

  2. Åh ja, Lissabon er fin :-) Har ganske vist kun været der en halv dag, men det var nok til at overbevise mig. Synes, det er ret flot, at I fik navigeret helt ud til Oceanariet med det offentlige. Vi havde vores hyr i bil. Når du finder ud af det, er jeg især interesseret i at vide, hvor man kan købe en gammel knirkende sporvogn inkl skinner til baghaven. Til ingen penge forstås.

    • The CityGirl

      Min veninde styrede kortet. Hun er en haj til sådan noget! Så når jeg er på ferie med hende, så følger jeg bare med :-D Hvilket er ret skønt!
      Og jeg lover, at jeg du bliver den første der får at vide, hvor man lige shopper sporvogne til ingen penge :-)

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén