The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Jeg har det lågsus!

Jeg vågnede i formiddags med et chok, og havde lidt svært ved at finde op og ned på det hele. Først kunne jeg konstatere, at klokken var 11 og at jeg følte mig rimelig veludhvilet uden syndelige spor af tømmermænd, som gårsdagens arrangement ellers havde lagt op til.

Dernæst lå jeg og funderede i et stykke tid over, hvorfor det hele var lidt sært, da det endelig gik op for mig, at jeg INGEN dårlig samvittighed havde. For Dexter var på Vesterbro og derfor kunne jeg bare rejse mig fra sengen og trisse ud i køkkenet og lave en kop kaffe, uden at der stod en tissetrængende hund med krydsede ben.

Og det er nok det, der er allermest luksus ved at få passet sin hund! At man ikke skal stå nede på gaden i joggingbukser og inden man har sovet tømmermændene ud.
Det er klart et arrangement, som jeg må dyrke noget mere. Hvilket der heldigvis også blev lagt op til.

For åbenbart så er Dexter helt voksen og ansvarlig omkring sig selv, når hun bliver passet. Jeg troede ikke sådan rigtig på min søster, da hun afleverede Dexter og fortalte om HVOR fantastisk det var gået, og endda gav mig credit for det: “Ja, man kan virkelig mærke, at du træner rigtig meget med hende!”.
Jeg mener, det ligner bare ikke Dexter at have 24 sammenhængende timer uden ballade.

Bevares, vi er ude over den værste teenage-craze. Men 24 sammenhængende timer?!
Men da min søster helt uopfordret sagde, at hun syntes, at de snart skulle passe hende igen, så måtte der jo være noget om snakken. Det giver bare ikke mening …

Det var også sært, at jeg heller ikke blev straffet i bedste dramaqueen-stil, da hun kom hjem. Der var ikke noget med at ignorere mig eller lave ballade.
Så bedst som jeg næsten begyndte at tro på, at en 24-timers bootcamp hos mini-niecen aka. Verdens Mindste Hipster (som er den eneste, Dexter gider aflevere bolde til!) havde løst alle problemer, gik Dexter ind i soveværelset og var mistænkelig stille – fordi hun hokus pokus lige havde fundet ud af at åbne skabsdøren, og fundet et par uldne sokker, som, i hendes optik, bare skulle dø.

Det var 24 gode timer, som definitivt er ovre nu. Men hold kæft, hvor havde jeg det luksus i formiddags med min kaffe!

Previous

Er du en lille nifle-hund?

Next

Taget som gidsel af DF

6 Comments

  1. Hi Hi :-) så fik hun dig alligevel til sidst…Men den tid som gik godt kommer jo ikke skidt tilbage…

    • The CityGirl

      Sandt – og så håber jeg bare, at jeg en dag også får lov til at få 24 sammenhængende timer med hende, uden ballade ;-)

  2. Åh, jeg bliver helt misundelig. Tror du, din søster eventuelt kunne tænke sig at passe Kamelen også?

    • The CityGirl

      Klart! No probs!
      Vi kan bare tage Kamelen med næste gang de skal passe Dexter; de lægger sikkert ikke mærke til, at der er en hund mere. Altså når hunde åbenbart opfører sig så pænt på deres matrikel, så tænker jeg, at en fra eller til ikke gør nogen forskel ;-)

  3. Fedt, at sove længe og nyde kaffen – det er sgu hverdagsluksus B-)

    – Anne

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén