The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Midt i Den Store Bagedyst-segmentet

Mens alle andre tager på Roskilde Festival, tager jeg til Lyngby med min mor og spiser på Mette Blomsterbergs nye café. Så sej er jeg nemlig!
Det kan godt være, at hele Instagram og Facebook og Twitter og alle de andre i den sociale klasse koger over i pivstive “Se mig! Jeg drikke øl på et uanstændigt tidspunkt og har lige pisset på et klamt toilet”, og det derfor ikke er hipster-agtigt og cool nok at uploade billeder og statusser om kager i Lyngby.

Men jeg tror nok, at Den Store Bagedyst-segment holder mere med mig! Ikke mindst fordi vi faktisk fik kapret os et bord, da der gudhjælpemig var kø for at komme til at få et bord på caféen! Jeg lyver ikke. Det var måske ligesom de tusindvis af mennesker, der stod i kø til Roskilde i søndags – bare lidt mere afdæmpet, da vi jo var i Bagedyst-segmentet.

Det kan godt være, at Mette Blomsterberg kan sine kager – men at diske op med en simpel brunch, kan hun altså ikke. Desværre var hun ikke selv tilstede i caféen, for ellers ville jeg lige have kritiseret hendes eminent dårligt stegte bacon på samme passiv-aggressive måde, som hun ALTID kritiserer deltagernes finish i Den Store Bagedyst.
Ikke for at være en besværlig kunde – men bare fordi det virkelig var dårlig stegt bacon, der i dén grad trængte til en omgang kærlig finish.

Og efter at have konsumeret en Sarah Bernhard med citron (TOPPOINT for finish!), gik jeg på udsalg med min mor. Hvilket ikke er noget jeg har gjort i ufattelig mange år.

Det viser sig, at jeg slet ikke bliver stresset af udsalg, når det er min mor der giver. Så jeg fik både et par sandaler (MEGA-OPTUR! Har ledt efter normale, brugbare sandaler i noget der ligner ti år!), en pæn, men dog praktisk, anorak (aldrig mere våd på hundeskole (kun Dexter) Yay!) og et par spiffy grønne jeans (hvis du er i Lyngby Storcenter, så smut forbi Levi’s forretningen: Det er den skønneste ekspedient! Jeg er vild med ham! På ekspedient-måden).

Så med det in mente, så behøver jeg ikke Roskilde Festival. Jeg har det faktisk udmærket i Den Store Bagedyst-segmentet.

Previous

Livet som arbejdsløs III

Next

Den daglige kamp om fornuften

6 Comments

  1. Pilla

    Må jeg ik låne din mor og gå på udsalg, så jeg ka være glad for ik at være på roskilde i det her vejr… Er endda nybagt mor og elsker min baby, men er shu stadig barnligt/teenager-agtigt ærgelig over at misse roskilde og ja, jeg er 30!!!

    • The CityGirl

      Du skal da bare tage baby med på Roskilde – med høreværn ;-)
      Men hey! Misundelsen går over, når det begynder at pisse ned, så det kan vi bare krydse fingre for at det kommer til :-)

      • Pilla

        Hvor var det dårlige vejr henne, du lovede….

        • The CityGirl

          Jeg syntes måske ikke at jeg direkte lovede det… Bare at vi kunne håbe på det? Jeg er jo ikke ligesom Peter Tanev, der altid lyver om vejret! ;-)
          Men nu hvor det har været så varmt, så skal du bare tænke på alt det urinstøv, der har været igår og i dag dernede. Så går det vel? Man har jo aldrig brug for urinstøv….

          • Pilla

            Min baby tissede på mig igår, så tænker at urinstøv måske ik er så slemt? Tror jeg må have sådan en sarah bernard kage for at blive helt go igen…

            • The CityGirl

              Haha! Nåmen, så har jeg ikke flere argumenter i ærmet. Du må afsted næste år – og indtil da spise Sarah Bernard kager ;-)

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén