The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Livet som arbejdsløs II

Jeg var til vejledningsmøde på A-kassen i dag. 2 timer. Eller nærmere 2,5 time nåede vi op på.
Og da jeg trådte ind i rummet og mødet begyndte, kunne jeg konstatere, at jeg sad sammen med en god håndfuld virkelig desillusionerede mennesker. Hold op, hvor var de sure, tvære og defensive.

Det var nu heller ikke fordi jeg selv syntes, at det var en fest at skulle bruge så lang tid på noget, som jeg på forhånd også selv lidt havde kategoriseret som “Absolut ligegyldigt”.

Et kvarter inde i mødet siger A-kasse damen: “Så har vi også LinkedIn. Jeg kender det ikke. Er der nogen der kan fortælle om det?”.
Og dum som jeg er, kunne jeg ikke lade være. For jeg kan ikke holde kæft i sådanne situationer. De syntes også allesammen, at det lød virkelig, virkelig smart og som et godt værktøj til jobsøgning. Også A-kasse damen var imponeret over, hvad man kan bruge LinkedIn til.

Så gik der lidt tid med flere ligegyldige informationer. Aldrig rigtig noget, som man kunne bruge til noget. Jeg hørte ikke rigtig efter. Jeg sad bare og stirrede over på væggen, hvor der stod 10 computere, og bad til, at vi ikke lige om lidt skulle sætte os derover og lave CV og ansøgninger.

Og da vi endelig nåede til det relevante. At indsende dagpengekort (og skide tak for at jeg kun får for 2 uger her første gang! Virkelig godt system I har jer der! Jeg lever bare af kærlighed og kildevand og luftfrikadeller. No worries.), udfylde pis og lort og kom herned, så kunne A-kasse damen ikke finde ud af at logge på computeren. Samtidig var der en dame, der startede en indædt diskussion op om hvor latterligt det er, at vi skal logge ind med NemID og “sådan var det ikke før i tiden!”.

Jeg prøvede forsigtigt at lukke ned for hende, ved at sige, at vi jo ikke kan ændre det nu. At det ikke er noget de kan gøre noget ved. Men hun overhørte mig og skældte ivrigt videre, mens A-kasse damen havde glemt alt om det hun skulle vise os på computeren og gik ind i NemID-diskussionen i stedet.

2,5 time senere sad jeg i min bil. Så gik dagen jo også med det. Kom ikke og sig, at arbejdsløse bare sidder på deres flade og laver ingenting!

Previous

It’s alive!

Next

Det ER tis!

6 Comments

  1. Ditte

    Jeg var udvandret lige på stedet……OMG hvor er det dog ringe….og hvor er du dog tålmodig ;) jeg er imponeret….

    • The CityGirl

      Jeg skulle jo have svar på mine spørgsmål – hvilket jeg næsten også fik. Sløjfede dog de sidste…
      Og så er jeg simpelthen så autoritetstro, at jeg er bange for at skældud aka. frataget mine dagpenge ;-)

  2. Malene

    Men hey bilen virkede da du skulle hjem – små sejre ik’ :-)

    • The CityGirl

      Ja, og det var ret godt eftersom det regnede!
      Den lavede faktisk lige et lille host først, så jeg nåede at gå i total panik på under et splitsekund. Men så startede den normalt bagefter…

  3. Kan de ikke give dig et job med at forklare ledige om værktøjer til jobsøgning? Du har jo øjensynligt bedre tjek på det, end de selv har.

    • The CityGirl

      Jeg var også lige ved at foreslå det – men tænkte, at det nok ville have været en kende for arrogant… Men det var meget fristende!

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén