The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Det er ikke Lars Løkkes underhyleres skyld

Kære EU-kandidater,
Jeg har faktisk været nede og stemme i dag. Trodset både hang til sofa og sol, og rejst mig fra mine tømmermænd, for at gå ned og sætte et kryds.
Et lettere random kryds. For jeg anede jeg faktisk ikke, hvem jeg skulle stemme på.

De eneste der har formået at trænge igennem med noget, er udelukkende kandidater, som jeg ikke vil stemme på. Og ja, jeg kunne måske have set nogle flere valgudsendelser eller stillet mig ind på Nørreport om morgenen for at få et rundstykke og en sludder. Men min vej går ikke der, og jeg har haft mere spændende ting at lave, når I har stået og råbt i mit tv.

Jeg ved godt, at EU-stoffet er drønkedeligt for os almindelige danskere. At vi sjældent gider sætte os ind i det, fordi det er så absurd kringlet, indviklet og tørt. Og at medierne oftest vælger det fra – vel fordi journalisterne heller ikke orker at sætte sig ind i det.

Men er det ikke lige præcis JERES job, at få medierne til at få den nødvendige interesse, at få jer selv og jeres budskaber ud? Det er som om, at I bare giver op og giver medierne skylden.

Jeg læser mange medier og synes selv, at jeg er ret godt med. Måske endda mere end de fleste. Og alligevel stod jeg nede i stemmeboksen og var blank på, hvem jeg skulle stemme på. Fordi jeg ikke har hørt noget til jer!

Og nej, det er ikke Lars Løkkes underhyleres skyld, at I ikke har kunne trænge igennem mediestøjen. For tænk nu, hvis I talte lidt mere om EU end bare de tre uger op til der, hvor I gerne vil have min stemme? Tænk, hvis jeg havde lagt mærke til en kandidat, som gad prøve at forklare mig, hvor vigtig det er, at jeg interesserer mig for EU også når der ikke er valg? Så ville jeg måske ikke have leget blindebuk nede i stemmeboksen. Og så ville min største motivation for at troppe op og udøve min borgerpligt måske ikke have været, at jeg kunne købe en shawarma på vej hjem. Med pommes fritter. Og salatmayonnaise.

Previous

Vælg så den fucking te!

Next

En god dag

2 Comments

  1. Nina HC

    kunne ikke være mere enig – ligesom det er irriterende at høre Venstre i dag sige, at de går tilbage pga. underhylerne. Det kunne også være, at de havde en reel uenighed med nogle af deres hidtidige vælgere om eu-politikken – og at disse vælgere måske så er nogle af dem, der (skræk og rædsel) har givet DF et så fantastisk valg…

    • The CityGirl

      Ja. Ikke alting kan forklares med underhylere ;-)
      Selvfølgelig har de da taget noget udsyn. Men altså… jeg vil stadig påstå, at man måske kunne gøre noget mere for gøre opmærksom på sig selv og sit arbejde resten af tiden, hvor der ikke er valgkamp.

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén