The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

I morgen vil jeg ikke tale med nogen håndværkere

Hver morgen når jeg modvilligt haler mig selv og Dexter ud af fjerene, tænker jeg: “I dag skal være dagen, hvor jeg ikke skal tale med nogen håndværkere!”.
Og så trækker jeg i joggingbukser og jakke, og går ned på gaden med søvn i øjnene, morgenhår og en generel udstråling der siger “Lad være med at tale til mig!”.

Der går mellem 10 og 30 sekunder før en af de morgenfriske mænd, der har gravet hele gaden op begynder at tale til mig. Det kan være alt fra et overdrevent friskt, kækt “Godmorgen!” til en hel fortælling om hvordan vejret bliver i dag. Og hver morgen forstår jeg det ikke. Altså hvorfor de partout skal tale til mig hver eneste fucking morgen!

Når Dexter så har tisset af og jeg kommer tilbage til lejligheden har det også mere været reglen end undtagelsen, at der har stået en håndværker ude foran køkkenvinduet og morgenfriskt vinket og banket på ruden. Bare sådan lige for at koordinere den der altan. Og det er jo ganske sødt, at de spørger, før de går ind i lejligheden. Og de er også meget flinke. Og jeg vil jo også gerne snart have den der altan. Men hvorfor skal vi altid tale sammen enten når jeg lige er stået op eller lige når jeg står og skal ud af døren?!

Og hvorfor er håndværkere så pjattede med at tale med mig om morgenen?! Ved de ikke, at vi er en del, der først begynder at overveje at vågne, når de starter arbejde?

Imorgen vil jeg ikke tale med nogen håndværkere. Jeg mener det. Giv mig bare en enkelt dag, hvor jeg ikke skal tale med fremmede før jeg har drukket min morgenkaffe!

Previous

For 700 bobs ingenting – ikke engang blod!

Next

Besvimende kvinde lukker Forum!

4 Comments

  1. Fez

    Håndværkere er irriterende. Sådan er det bare. Og arbejder iøvrigt kun til ca. 2 timer efter normale mennesker er stået op, så du KAN stort set kun møde dem om morgenen.

    Derover er det da helt sikkert fordi du kommer dér helt morgenlækker, at de bli’r fristet til at lige kaste det første og letteste samtaleemne i luften…!

    • The CityGirl

      Fair nok – altså når nu de insisterer på at arbejde uden for normal døgnrytme. Men derfor kan de stadig godt respektere vores andres døgnrytme (og manglende kaffe…).

      Og tak fordi du tror at jeg er morgenlækker. Men altså… når man går direkte fra seng til gaden og lige trækker i et par joggingbukser og udtrådte converse, og kun halvdelen af gangene husker at fjerne mascara under øjnene, så tvivler jeg på at de synes jeg er lækker… ;-)

      • Fez

        Det er bare fordi du er en kvinde – kvinder tror altid de er usexy, når de ikke er helt gejlet ud. Mænd generaliserer altid. åbenbart ;)

    • Når man kigger under “fra samme skuffe”, så viser det sig, at det faktisk KAN lade sig gøre at møde håndværkere uden for vinduerne på andre tider af døgnet. ;-)
      http://thecitygirl.dk/2008/07/han-sagde-boheme-ikke-handy-woman/

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén