The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Honning fører intet godt med sig

Der drikke te. Ufatteligt meget te. Specielt taget i betragtning at jeg jo er kaffe-menneske.

For efter influenza kommer hoste. Tør, enerverende, træls, neverending hoste. Den der hoste, der bliver ved med at insistere på at hoste noget op, selvom der ikke er noget at komme efter. Hele tiden. Dag og nat. Mest nat.

Nu sover vi i intervaller her. Og hvis vi er heldige, er det kun hver anden time, at jeg giver Dexter et gigantisk chok.
Men de sidste nætter er det kun Dexter der har sovet, og mig der har siddet ret op og ned i sengen og drukket te, mens jeg har leget at jeg sov.

Det bliver man en lille smule sindssyg af. Så meget, at jeg klokken fire i morges væltede ud i køkkenet og tog en kæmpe skefuld honning og åd det. I ren desperation, fordi det jo skulle hjælpe ih og åh så meget på hoste – og i en tydeligvis hjerneblødning der havde blokeret erindringen om, at jeg virkelig ikke kan lide honning. Og slet ikke ren honning.

Samtidig stod Dexter op, og valgte at skide inde i stuen. Om det var fordi hun troede at vi skulle stå op, fordi jeg stod i køkkenet og åd honning, eller om det var hendes måde at sige til mig på, at nu skulle jeg stoppe med at hoste hende ind i hovedet, er uvis.

Der kommer bare ikke noget godt ud af at æde honning. Det hjalp heller ikke nævneværdigt på hosten.

Previous

Hold din kæft og giv et bidrag i stedet!

Next

Très bien!

8 Comments

  1. Ud med honning og ind med varm kakao – jeg lover det virker!

    – Og god bedring i øvrigt.

    – Anne

    • The CityGirl

      Tak for tip; det vil jeg prøve. Pt. føles det som om at jeg er ved at hoste min krop ud på vrangen, så alle tips er velkomne! :-)

  2. Karina

    Ellers kan varm mælk anbefales. Evt varm mælk med lidt honning, men ikke nok til det kan smages.

    • The CityGirl

      Jeg ved det. Min mor siger det også hele tiden,…. Jeg har bare et utrolig anstrengt forhold til mælk som ikke foregår i kombination med kaffe…. Men jeg har dog hostet så meget denne gang, at jeg seriøst har overvejet det, selvom jeg hader mælk (uden kaffe) ;-)

  3. Du er nødt til at blande honningen i varm mælk, så indgår de to ting (der tilsammen smager ækelt) en antibakteriel forbindelse som dæmpet hosten….eller sådan noget. Har fået en grundig forklaring af en biokemiker en gang. Pointen er det er blandingen af varm mølk og honning der virker.

    • The CityGirl

      Jeg er på nippet til at overgive mig til den ækle substans… Og jeg tror på det, når du siger at en biokemiker har givet en grundig forklaring. De ved jo rent faktisk noget… Suk.
      Hvorfor er det altid ækle ting der virker helbredende? Hvorfor kan det aldrig være godt at spise labre larver eller en flødebolle?

  4. Jette

    Jeg ved godt, at det er for sent nu, for så længe er der trods alt ikke nogen, der hoster….men næste gang ikk’, så er Ribena og kogende vand løsningen. Det er langt mindre kvalmende end mælk og honning og det smører bedre end te!
    Til afveksling kan tilsættes lidt citronsaft, men det er kun til afveksling, det smager fint uden.

    • The CityGirl

      Det lyder nu lidt kvalmende – men på den anden side, skal der ret meget til for at slå varm mælk med honning!

      Tak for tip! Det er noteret på den mentale huskeliste :-)

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén