The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Bare et lille, levende vækkeur

Da vækkeuret ringede i morges, kiggede Dexter forskrækket på mig, med et udtryk, der lignede, at jeg havde tæsket hende i otte timer.
Og selvom jeg jo grundlæggende var enig med hende, fordi vækkeure jo ER det ondeste i verden, og egentlig er okay tilfreds med, at jeg har fået hende skolet så meget, så jeg nu skal vække hende om morgenen, så var det jo ikke helt det der var planen.

For hun skulle jo også være en slags vækkeur. Jaja, hun skal selvfølgelig også bare være hund – men derfor kan man jo godt have en lille side-gesjæft. Som sådan en der får mig op om morgenen, så jeg undgår at snooze i uendeligheder. Men i mellemvarianten, så hun bare får mig op og ikke nødvendigvis behøver at tage en maraton rundt i soveværelset og sengen.

Men ligesom med alt andet med Dexter, så kører det bare i to gear: Helt op eller helt ned. Så nu sover hun bare. Og vil gerne blive ved med det. Det vil jeg jo også. Vi er faktisk ret enige på det punkt. Men der er jo bare nogen der skal hen på et nyt arbejde og føle sig dum og hive penge hjem – og pt. virker det som om det er mig der har den opgave.

Vi tager det op på næste MUS-samtale. Det der med at man ikke bare kan blive ved med at lege at man er hundehvalp og derfor bør være ansvarsfri. Ligesom de der otte timer hun danderer den derhjemme om dagen jo også kan udnyttes lidt mere optimalt.

Previous

Aldrig mere skuffer

Next

The Call of Shame

2 Comments

  1. Klaus

    Måske lige hårdt nok at bebrejde Dexter at hun kun har to gear. Qua helt op-gearet har hun da et morgengear mere end sin ejer :)

    • The CityGirl

      True :-D
      Men det ville være rart, hvis hun ikke gik direkte fra Helt ned til Helt op, når nu hendes ejer kun lige akkurat ligger i gearet lige over Helt ned. Bare et lille ønske herfra ;-)

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén