I den sidste måned er mit ordforråd skrumpet en hel del. Eller jeg bruger det i hvert fald ikke til fulde mere. Det er lidt det samme som når folk får børn – eller mænd, der af uransagelige grunde, ikke kan kommunikere i hele sætninger, når de gerne vil i kontakt.

Således er mit ordforråd rimelig meget kogt ned til:
– Tis
– Nej
– Slut
– TisTisTisTis
– Dyyyyygtig

Jeg tager konsekvent mig selv i at stå nede på gaden og hviske “TisTisTisTis” til Dexter. Jeg kan endnu ikke få mig selv til at sige det helt højt. Dexter kigger også på mig som om jeg er idiot. Også når jeg pædagogisk spørger: “Er du sikker på at du ikke også skal skide?”

Så jeg er virkelig glad, når jeg en sjælden gang i mellem får chancen for at hænge ud med rigtige mennesker og kan tale i hele sætninger – og får svar i hele sætninger også. Det glemmer man lidt at sætte pris på under normale omstændigheder.