The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Interval-søvn Dexter-style

Dexter flyttede ind i går! Endelig. Og jeg tror måske også at hun havde glædet sig lidt – altså når det ikke pludselig, i ny og næ, gik op for hende at de andre ikke var der. Og så er det jo godt, at man allerede har en yndlings-ko, som kan distrahere en fra alt det.

Men ellers gik det godt. Vi fik endda hele 4-5 timers interval-søvn i kurven i nat, som jo var min skyld alene, at vi skulle vågne hver time. Jeg kunne jo bare lade være med at falde helt i søvn, og komme til at tage hånden til mig! Det er jo herre ondt, og jeg kan da godt se, at det skal udløse det der helt hjerte-skærende hvalpe-piveri-gråd. My bad.

Klokken halv seks i morges satte hun sig ind i stuen og peb, og da jeg endelig overgav mig og rejste mig fra sengen, holdt hun op og spænede rundt i lejligheden, samtidig med at hun lige så godt kunne have sagt: “Hey! Du er oppe, jeg er oppe! Det er awesome! Let’s have a party!”. Men da jeg bare er lidt kvikkere end hende, hoppede jeg ikke på hende.
Så efter lidt kamp med hende i stuen og mig i soveværelset, overgav vi os begge og gik på kompromis – og så kom hun op i sengen. Og bum! To timers uafbrudt søvn, arm i arm.

En halv sejr. Hun sov jo først i kurven! Nu arbejder vi så på at komme i tanker om, at gaden ikke er farlig og et ganske udmærket sted at tisse. Nogen har glemt det henover natten. Og det er ikke mig.

20130616-082244.jpg

20130616-082314.jpg

20130616-082332.jpg

Previous

Stop. Det. Nu.

Next

Jeg sagde jo, hun var klog!

8 Comments

  1. Margrethe

    Husker det husker det! Det var som at få et barn. Vi boede på 3. sal da den første hund kom. Engang fandt jeg mig selv og hunden på trappen en tidlig morgen og jeg kunne lige pludselig ikke huske om vi var på vej eller ned. Havde vi været ude at gå, skulle vi ud at gå? Synes at jeg levede de første uger på den trappe. Men det var også en dejlig oplevelse. Glæder mig til at følge med. Hunde er flokdyr, mennesker er flokdyr, flokdyr sover i bunker. BUM. Selvfølgelig skal I sove i hånd i pote. Det gjorde vi og vi nød det alle årene!

    • The CityGirl

      Haha! Har stadig styr på om jeg er på vej op eller ned ad trappen. Til gengæld er hun virkelig god til at lyde som om jeg torturerer hende når jeg sætter hende ned på gaden. Det var fandme også ondt at gøre igår efter regnvejret. Poterne blev jo våde! Men der er blevet tisset udenfor to gange! Score!!! Og tre gange indenfor…

  2. Jannie Lytzen

    Årh, hvor er hun da dejlig :D

    Der er ikke noget at sige til, at de er utrygge – Tænk sig at komme fra sine søskende, og pludselig er der INGEN! :(

    Min mors hvalp peb oss de første nætter, men det gik hurtigt over ;)

    Håber snart Dexter kan nøjes med hånd i pote i dagtimerne, så begge er klar på morgenparty!

    • The CityGirl

      Præcis. Hun har jo kun været her under et døgn. Og jeg ville da også blive lidt ked, hvis alle mine venner var væk. Så jeg synes faktisk at scoren går i plus indtil videre :-)
      Men det er fandme hjerteskærende det der piveri!

  3. Ll

    Det er hårdt at arbejde foran computeren. Hun mangler lige et fyldt askebæger og en kaffekop på det sidste billede :D

    • The CityGirl

      Haha! Ja, det kan være jeg skal huske at lukke computeren, når jeg ikke selv sidder ved den. Ellers er måske pludselig tilmeldt alle mulige skumle sider ;-)

  4. Åh – brings back memories! Det er så fedt, den tid – og så med hvalpetænder og tis kl. 3 om natten. Men siger bare – bleer! Libero suger bedst. Sådan en enkelt ble ovenpå en indendørs tisputte – den suger det hele op med det samme.

    • The CityGirl

      Ja, der er kommet en del nye husregler:
      – Ikke bide i fingre
      – Ikke kradse i sofa
      – Hvis man ikke kan tisse på toilettet, skal man tisse på gaden

      Og det går faktisk rimelig godt efter allerede kun et døgn; vi har en score på over 60-70% med at tisse udenfor. Så jeg tror vi kører videre med det setup vi har indtil videre, med lidt aviser i gangen og så bare ned på gaden hver anden time ish :-)

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén