The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Vig bort A-menneske!

Der er sket noget meget mærkeligt her de sidste uger. Jeg ved ikke, hvor det kommer fra, men jeg er dels lidt skræmt over det, dels ret træt af det.

Det er som om min krop er blevet indtaget af et A-menneske. Sådan et menneske, der gerne vil tidlig i seng – og ikke mindst vågner alt for tidligt. Jeg vågner hver dag mellem 7 og 8 – helt af mig selv! Ligesom min krop pludselig gerne vil i seng før midnat.

Jeg indrømmer, at det måske er meget rart i hverdagene. Men det er altså pænt træls at vågne klokken syv i weekenden, når man egentlig bare gerne vil ligge og sove. Og når man altid har været typen, der overhovedet ikke kan vågne, med mindre der nærmest står et hornorkester helt oppe i hovedet på en, så er det også lidt suspekt.

Hvor kommer det der A-menneske fra? Kan man forhandle med det? Bare så man ikke behøver at stå herre tidligt op i weekenden. Så man ikke ufrivilligt er den kække type, der vil “have noget ud af dagen”. Det holder jo ikke i længden. For det er jo alt for meget tid man skal have slået ihjel i weekenden, hvis man ikke rigtig har nogle planer. Ligesom det også er dybt forvirrende for mig teoretisk set at have tid til at spise morgenmad hjemme i hverdagene, og ikke behøver at spurte rundt i lejligheden, men faktisk har tid til at gøre alt i et normalt tempo.

Det er faktisk ikke så rart. Nu har jeg jo været beyond B-menneske i 32 år. Så kan ens krop ikke bare pludselig bestemme sig for at vågne op en dag og være A-menneske.

Previous

Jordens kedeligste fest

Next

Du siger 1D, jeg siger Westlife

4 Comments

  1. Der er sikkert bare stadig lidt uorden i det efter Mexico. Det går over. :)

    • The CityGirl

      Haha! Nå ja, det er bare det. Phew! ;-)

  2. Fez

    Jeg har hørt rygter om at det sker for nogle, når de bliver “gamle” – Jeg skal naturligvis ikke gøre mig klog på hvorfor det sker for lige DIG ;)

    • The CityGirl

      Det er også lige præcis det jeg har hørt! Så jeg fatter jo ikke, hvorfor det foregår hos mig…. ;-)

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén