Det tager åbenbart nogle år at glemme, hvor kedelige firmafester er. Det må være min forklaring på, hvorfor jeg for en gangs skyld mødte op til en i fredags.

Jeg har ellers behændigt undgået dem, men faldt i fredag aften. Og konstaterede at intet havde ændret sig siden sidst jeg havde “festet” med mine kolleger.
For det var bare jordens kedeligste fest, hvor jeg mest bare stod og tænkte på, at jeg kunne have haft en sædvanlig hyggelig aften, hvis jeg havde hængt ud med mine venner i stedet.

I stedet kunne jeg stå og se på chefer og kolleger, der kastede alkohol indenbords, som var det den sidste nadver og jorden ville gå under om et nanosekund. Det bliver man lidt træt af. Men måske jeg engang vil se det sjove i det, hvis jeg også bliver gift og får børn og kun får lov til at gå ud én gang om året.

Indtil da holder jeg mig væk. Ingen grund til at spilde dyrebar fritid på så kedelige ting.