The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Gøglets hårfine grænse

Det er sådan set ikke fordi jeg vil blande mig i konflikten mellem lærerne og KL. Uanset hvem man kan finde på at holde med, så er det tosset, at lærerne bare ikke kan få lov til at undervise, mens “de voksne” taler sammen. Det er sgu lidt barnligt.

Men nogen bliver nødt til at påpege problemet, når man fratager alle landets formningslærere og musiklærere deres daglige sysler. Så befinder vi os på den hårfine grænse mellem kreativitet og gøgl, som jo længere konflikten varer, hælder mere og mere til gøgl.

Og det er synd. Og det skal lærerne lige huske. For jo mere gøglet happenings bliver, jo mere træt bliver jeg af dem. Jo mere gøgl der render rundt i byen, jo mere sur bliver jeg.
Det er bare rimelig svært at tage nogen som helst seriøst, når de ifører sig sjove t-shirts og parykker og synger en “skæg sang” med deres hyggeguitar.

Så kære lærere, uanset hvor mange sange I kan ryste ud af ærmet på hyggeguitar, og hvor meget papmache I lige kan bikse sammen på den skægge måde, så hold lidt igen. Jeg mener det kærligt, for jeg regner med, at I gerne vil tages seriøst.

Previous

Den langsomme cykel-død

Next

International Corny Sætning Dag

6 Comments

  1. Camilla

    Hvor er jeg glad for at du ytrer det, jeg har tænkt hele ugen. Der er jo sange overalt. Så hellere sne.

  2. Denne her lock out får mig til at tænke ting jeg ellers ikke har tænkt før, så som: lærer børnene i skolerne egentlig noget ud over protestsange og papmache – og hvad lærerne eller synes er sjovt? Hvis man nu arbejdede +37 timer hver uge, ville man så have så travlt med hele tiden at sige det? Kan en lærer egentlig blive fyret? Og sidst men ikke mindst: hvor mange af de der vrede lærere har egentlig sat sig ind i, hvad konflikten går ud på?

  3. Nu er du den anden, der har skrevet om lærernes forsøg på at få (offentlighedens) opmærksomhed ud fra netop den vinkel. Det er da ret tankevækkende, at de åbenbart befinder sig på gøglets hårfine grænse, som du skriver. Gad vide, om de selv er klar over, at de er lige ved at kamme over i deres iver, og at det er så tæt på at give bagslag??

  4. Anna

    Åh gøgleriet! Jeg fik glæden af at være tvangsindlagt til en del af det en tirsdag morgen kl 07.45. I et S-tog! Der var guitar, hjemmeskrevet sang og en masse flyers. Uden at tænke over at alle os der sad i S-toget jo ikke var super konflikt-ramte lige der. Sjældent har jeg været så irriteret på en flok voksne mennesker

  5. Så sandt som du har skrevet det! Dette er i øjeblikket min helt egen favorit video: http://www.dagens.dk/underholdning/video-s%C3%B8ren-malling-s%C3%A6tter-bondo-og-ziegler-p%C3%A5-plads

    • The CityGirl

      Den er også virkelig sjov! Også en af mine favoritter :-)

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén