The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Lidt in love in Jesus

Jeg fandt Jesus i går. Hvilket kom en kende bag på mig, da jeg aldrig rigtig har beskæftiget mig voldsomt med sysler i den dur.
Men pludselig stod han der. Og jeg kunne bare ikke abstrahere fra ham.

For han var jo bare startet med at være vores tourguide, da vi skulle ned og svømme i en cenote (underjordisk hule). Ganske flink og sød, men også til den lidt kedelige outdoorsy side.
Men så tog han sine briller af, og lavede ganske enkelt en Clark Kent og forvandlede sig til intet mindre end en mexicansk snack. Hvilket igen var sært. For let’s face it; der er ikke mange mexicanske mænd der falder udenfor kategorien “Lille, tyk dværg” som er svært kompatibelt med en høj, dansk kvinde.

Men bedst som jeg havde proklameret, at jeg ville giftes med Jesus, dukkede problemet op. Hvad så med Julio, som jeg jo faktisk allerede havde lovet mig selv væk til i sidste uge?
Ham der ejer den lokale kartel-bar, hvor vi bliver modtaget som dronninger, hver gang vi kommer? Han er jo en flinkerfyr! Han er ikke Jesus, men Julio skal man heller ikke kimse af.

Det er lidt af en Catch-22, for jeg tænker, at Gud er den der straffer, hvis jeg fravælger Jesus – og kartellet er dem der straffer, hvis jeg fravælger Julio. Jeg håber polygami er tilladt i Mexico.

Previous

Indeni er jeg en hystade

Next

Nej, jeg er ikke hollænder!

2 Comments

  1. Camilla A.

    What happens i Mexico, …?

    • The CityGirl

      Ja, jeg har i hvert fald ikke taget nogen af dem med hjem. Var lidt usikker på reglerne omkring eksport af mexicanere – og specielt fordi vi skulle igennem USA….
      Men nu tænker jeg lidt, om jeg skal hente en af dem (eller begge?), for jeg er lige blevet inviteret til bryllup, og så kunne det jo være rart at have en +1…… ;-)

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén